TDC har bedste 5G mobilnet

Når laptop får vinger på

(Foto: Mobile Pixels)

Bærbare pc’er har for længst overhalet desktops og de store gulv-pc’er i popularitet.

Laptops er efterhånden lige så kraftige som deres større søskende, og så har de den store fordel, at de er nemme at slæbe rundt på, mere fleksible og ganske enkelt fylder mindre.

Alligevel har laptops i hvert fald to svagheder:

(Foto: Mobile Pixels)

Den ene er tastaturet, der sjældent har samme størrelse og kvalitet som rigtige keyboards. Det er noget, man mærker, når man skriver flere timer om dagen.

Den anden er displayets størrelse. 17 tommer er det maksimale, hvis laptoppen skal være rigtig bærbar. Ikke bare flytbar. De fleste bruger endnu mindre og lettere laptops.

Man kan selvfølgelig forbinde laptoppen til en stor ekstern skærm, men så er computeren jo ligesom bundet til at blive brugt stationært.

(Foto: Mobile Pixels)

Begrænsningerne mærker de fleste brugere sjældent. Arbejder man med grafik, er programmør eller elsker avancerede computerspil, kan det dog blive en udfordring.

Løsningen kunne være at give laptoppen vinger på. Eller rettere montere to ekstra skærme på hver side af ens laptop.

Det ser måske ikke så elegant ud, men til gengæld er det effektivt og kan være med til at øge produktiviteten.

Trio og Trio Max fra Mobile Pixels Inc. er nemme at håndtere. De monteres med magneter på ryggen af ens bærbare computer og forbindes via USB-C stik, der har DisplayPort integreret.

De to Trio’er er desuden kompatible med Apples MacBooks med M1 og M2 processorer. Her foregår forbindelsen via Mobile Pixels særlige USB-driver til Mac.

Trio’ernes fleksibilitet ses i, at man kan bruge både en og to ekstra skærme. Man kan sætte dem på højkant eller i bredformat, eller man kan vinkle displayene så man får en næsten 360 graders visning af laptoppens indhold.

(Foto: Mobile Pixels)

Den lille Trio variant passer til laptops fra 13 til 14,5 tommer, mens Trio Max er beregnet til større bærbare med 15 til 17,3 tommers skærme. Begge Trio’er viser billeder i Full HD kvalitet.

Mobile Pixels har med succes hentet finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her tog det mindre end en time at skrabe det ønskede beløb ind. I dag er beløbet overtegnet 17 gange.

Alligevel kan interesserede fortsat forudbestille et eksemplar til en lav intro-pris. Den lyder på 369 dollars eller ca. 2.500 kroner for Trio og 409 dollars eller 2.750 kroner for Trio Max….

Skærmene kan også vinkes, så de giver en næsten 360 graders visning. (Foto: Mobile Pixels)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TDC har bedste 5G mobilnet