Bugatti elegance på armen

TDC har bedste 5G mobilnet

(Foto: Paul Hanaoka / Unsplash)

For ottende år i træk har Teknologisk Institut kåret TDC’s mobil-netværk som det bedste i Danmark.

5G-netværket er vurderet på en stribe vigtige punkter, hvor TDC NET placerer sig foran de to konkurrenter fra 3 og TT-nettet, der ejes af Telia og Telenor.

TDC NET’s 5G bliver primært anvendt af Nuuday og dennes datterselskaber YouSee, Telmore, TDC Erhverv Eesy og Relatel.

Kvalitets-testene dækker bl.a. samtaler, video-streaming og hastighed på downloads og uploads:

Både landsdækkende og i de enkelte regioner af Danmark scorer TDC NET samlet set den markant bedste oplevelse med et mobilnet, konkluderer eksperterne fra Teknologisk Institut.

Ifølge den nye analyse har TDC NET den klart bedste 5G dækning i Danmark. (Foto: RP M / Unsplash)

Den nye analyse afslører også, at TDC NET har det eneste 5G netværk, der er næsten fuldt udbygget og dermed tæt på at være helt landsdækkende.

99 procent af danskerne kan på nuværende tidspunkt få adgang til hurtigt 5G hos TDC NET. Hos teleselskabet 3 er det 91,6 procent, mens Telia og Telenor hinker langt bagefter med 57 procent dækning.

Ifølge rapporten leverer TDC NET en 88 procet fejlfri mobilnets-oplevelse på landsplan. Telia opnår 64 procent, mens Telenor og 3 giver 58 procent.

TDC NET har 99,7 procent fejlfri video-streaming med en 5G telefon. 3 følger lige i hælene med 99,6 procent. Telenor har 98,8 og Telia 98,5 procent.

En af forklaringerne på det tætte opløb omkring streaming er, at software i netværkene automatisk tilpasser billed-kvaliteten i forhold til den download-hastighed, der er til rådighed.

Til gengæld er der ingen forskel på kvaliteten af almindelige telefonsamtaler i de tre 5G netværk. De er alle tæt på fejlfri.

TDC NET er både det hurtigste og mest stabile 5G mobilnet i landet, vurderer Teknologisk Institut. (Foto: Mika Baumeister / Unsplash)

I forbindelse med analysen er Teknologisk Instituts folk rejst rundt til 691 målepunkter placeret rundt om i lavet – både i byer, på landet og i skove.

Samtidig har testerne øget kravene til den gode oplevelser, fordi danskerne sender flere og flere data gennem mobilnettet.

For at opnå status som den gode mobilnets-oplevelse skal man således kunne downloade 30 MB data på 15 sekunder og uploade samme mængde på 30 sekunder.

Selvom der var tale om en tre-dobling af data i forhold til samme test i 2022, steg den gennemsnitlige download-tid kun med 0,8 sekund hos TDC NET. Hos 3 var det 1,2 sekund, mens forskellene kunne mærkes tydeligere hos Telia og Telenor – nemlig 6,2 og 10,1 sekund.

Når det gælder telefon-samtaler på mobilen, betragtes den først som godkendt, når man kan høre modtageren fejlfrit i 30 sekunder.

Endelig får forbrugeren kun en god oplevelse, hvis han eller hun kan streame DR TV Nyheder i 60 sekunder, uden at app’en skaber ventetid ved at ”buffe” indholdet.

Buffer-ventetider på mellem 0,1 og 10 sekunder kategoriseres som fejlbehæftede, mens over 10 sekunder betyder, at video-streaming ikke var mulig….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bugatti elegance på armen