Nu får Norlys sit mobilnet

4,9 mio. danskere er på Facebook

(Foto: Mariia Shalabaieva / Unsplash)

Glem alt om, at Facebook er blevet for gammeldags og skal være på tilbagegang. Tværtimod.

I første kvartal af i år voksede Facebooks brugertal med ekstra 37 millioner, således at 2,037 milliarder kigger forbi verdens største sociale medie mindst én gang om dagen.

Samtidig steg brugertallet for første gang til over tre milliarder daglige brugere, når man kigger på Facebook og søster-medierne Instagram, Whatsapp og Messenger som helhed.

I Danmark vokser Facebook også fortsat: Omkring 4,92 millioner danskere er således medlem af det sociale medie.

Tallene stammer fra Meta Groups seneste kvartals-regnskab, der blev offentliggjort i aftes. Det var samtidig første gang, at Meta gjorde status efter sine store fyringsrunde og dyk i økonomien.

Mark Zuckerbergs såkaldte “effektivitets-år” ser ud til at fungere allerede:

Inden længe kommer der agenter med kunstig intelligens til alle sociale medier i Meta gruppen. (Foto: Timothy Hales Bennett / Unsplash)

Metas omsætning i januar, februar og marts er vokset med tre procent til 28,6 milliarder dollars eller knap 200 milliarder danske kroner. Det er Metas første fremgang i næsten et år.

Trods opturen holder Mark Zuckerberg fast i planerne om nok en fyringsrunde, der skal foregå i maj:

”Vores organisation skal være slankere. Vi skal være mere effektive og satse mere på teknologi og nye projekter,” siger mange-milliardæren.

Hvor Facebook altså går godt, kan man ikke sige det samme om Zuckerbergs planer om fremtidens internet – det såkaldte Metaverse.

Det er organisatorisk placeret i Mega gruppens Reality Labs, der genererede et underskud på næsten fire milliarder dollars i dette års første kvartal.

For hele 2023 venter Meta et underskud på over 14,3 mia. dollars eller knap 100 mia. kroner i Reality Labs. Det er højere end sidste år.

Udviklingen af fremtidens internet – Metaverse – koster fortsat Facebook og co. store milliard-beløb. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

 

Den svigtende succes for Metaverse holder dog ikke Facebook og co. fra at kaste sig ud i nye projekter med kunstig intelligens (AI).

Det er Facebook ganske enkelt tvunget til, efter at rivalen Microsoft har fået mega-succes med sin investering i ChatGPT og OpenAI.

Også konkurrenter som Google, Salesforce, Snapchat og TikTok er på vej med ChatGPT alternativer.

Desuden har den britiske regering forleden meldt ud, at man vil have sin egen nationalt ChatGPT variant udviklet så hurtigt som muligt. Det samme ventes Kina at have i gang.

”Jeg tror, at der er gode muligheder i at introducere AI agenter til milliarder af mennesker. De skal bare være anvendelig og give mening,” understreger Mark Zuckerberg.

Han tilføjer, at Meta er i fuld gang med at integrere kunstig intelligens i Messenger og WhatsApp. Den vil også komme som del af nye kreative features til Facebook og Instagram….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu får Norlys sit mobilnet