Den er da cute

Kan en server være pæn?

(Foto: ZimaBoard)

Normalt er computer-servere sådan nogle anonyme metalkasser, som man gemmer af vejen i et eget – ofte afkølet – rum.

Opmærksom på sig selv gør de kun på elmåleren, fordi de spiser meget strøm – og undertiden med blinkende lamper på fronten.

Hos ZimaBoard mener man, at servere sagtens kan designes, så de ligefrem er pæne eller elegante. Med andre ord en ting, som man godt vil placere på skrivebordet ved siden af sin laptop eller computer-skærm og tastatur.

(Foto: ZimaBoard)

Den nye ZimaBoard server i mini-format ligner snarere et stativ til farve-blyanter end en server, der kan gemme flere terabyte data.

Indendørs sidder et enkelt hovedprint med valget mellem Intel eller AMD processorer. Rent fysisk er der plads til 4 TB SSD-diske i den dekorative boks. Det er 4.000 MB.

På selve printet er der ud over processoren plads til 32 GB lager og 8 GB RAM, hvilket må være ok for de fleste.

Opsætningen skal kunne overstås på få minutter, og brugerne kan f.eks. bruge ZimaBoard til at oprette sin egen lille private sky med forbindelse til internet.

(Foto: ZimaBoard)

Man kan også konfigurere en sikker VPN-forbindelse, bruge OpenWrt eller dele filer mellem flere eller mange brugere. Tilmed er ZimaBoard alsidig og fungerer fint sammen med forskellige typer it-systemer.

ZimaBoard satser mest på indholds-skabere med sin dekorative server. Det vil f.eks. sige grafikere, SoMe specialister, videofolk, fotografer, musikere eller influencere.

Jeg er sikker på, at også mange andre kunne forelske sig i det farverige nye datalager.

Priserne for en personlig ZimaBoard 216 server-boks begynder ved 120 dollars eller ca.   kroner. Dertil kommer udgifterne til processor, RAM, SSD osv….

(Foto: ZimaBoard)

(Foto: ZimaBoard)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den er da cute