God lyd til små penge

Smart vil nu lave ”rigtige” biler

(Foto: Smart)

De fleste forbinder det Mercedes-ejede Smart mærke fra Schweiz med bittesmå mikrobiler, der egner sig bedst til storby-trafikken med begrænset antal p-pladser.

Nu kunne det dog så et ud, som om Smart skal vokse sig stor og konkurrere direkte med elbiler i den ”voksne” klasse.

Med god plads til fire passagerer og præstationer, der nok skal få en del rivaler inklusive VW til at løfte øjenbrynet.

(Foto: Smart)

På det netop overståede Shanghai Auto Show i Kina løftede Smart således sløret for sin første elektriske SUV. Nyheden præsenteres i Europa til september og skal lande hos forhandlerne tidligt næste år.

Den nye Smart #3 er 4,4 meter lang og har derfor normalt personbil format. Det ses også på den gode plads i kabinen, der nyder godt af en hjul-afstand på 2,8 meter.

Vind-modstanden er holdt nede på 0,27 Cd, hvilket betyder en del, når vi taler om batteriets rækkevidde i praksis.

(Foto: Smart)

I det ydre fremtræder Smart #3 med en coupe-agtig silhuet. Det meste af taget er af glas med en spoiler for enden.

På fronten sidder et belyst Smart logo, mens man på b-stolpen mellem dørene kan se et tydeligt “Styled by Mercedes-Benz.” Familie-relationen må jo godt vises frem.

Den store bagdør løftes op elektrisk enten via en fod-sensor under karosseriet eller ved at give ”a’et” i Smart logoet et lille tryk.

(Foto: Smart)

Endelig har Smart avancerede CyberSparks LED-lygter foran, som er integreret i en lidt fræk haj-snude front.

Indendørs ser Smart #3 ud til at få en sporty kabine med et stort og centralt display på 12,8 tommer.

Her sidder også Qualcomms nyeste 8155 processor, der gør det muligt at styre de fleste funktioner i elbilen med sin stemme – inklusive at åbne vinduerne.

(Foto: Smart)

Ligesom i dyrere biler sidder man i ”mood” belysning, der kan skiftes i både farve og lysstyrke. Lysshows i kabinen ser ud til at være et ”must” nutildags.

Fører og forsæde-passagerer sidder i stærkt konturerede sportsstole med integreret nakkestøtte, mens musikken kommer fra et lydsystem med 13 højttalere, som Apples datterselskab Beats leverer. Det er dem med de rock-fokuserede hovedtelefoner.

Smart holder desværre tæt med tekniske specifikationer, så jeg kan hverken fortælle noget om hestekræfter, pris eller rækkevidde på nuværende tidspunkt. Kun, at #3 sprinter fra 0 til 100 km/t på bare 3,6 sekunder….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God lyd til små penge