OnePlus får eget køleskab

Google foldemobil klar i maj

(Foto: Weibo)

Google overhaler sin ærkerival Apple, når det gælder en smartphone, der kan foldes. Apple er nemlig næppe klar foreløbig med sin iPhone, som kan klappes sammen.

Google vil til gengæld præsentere sin Pixel Fold den 10. maj. Selve telefonen kommer formentlig danske butikker til efteråret.

Google vil kaste sig ud i et direkte kapløb med Samsung, der i øjeblikket nærmest har monopol på folde-mobiler. Desuden er Samsung på vej med sin femte generation af Galaxy Z Flip og Z Fold.

Også prismæssigt ventes Google at konkurrere næse mod næse med Samsung:

Pixel Fold skal nemlig koste omkring 1.700 og 1.800 dollars, hvilket er det samme, som den dyre Galaxy Z Fold fra Samsung sælges for.

Pixel Fold skal have en indre skærm på 7,6 tommer. Det er den, der foldes på langs ligesom en bog. Præcist som på Samsung Galaxy Z Fold.

Googles nyhed skal være mere robust end andre klapmobiler. Den bliver vandtæt og skal have det stærkeste hængsel af alle.

(Foto: Weibo)

Netop hængslet mellem de to display-halvdele plejer at være det svage led på disse typer telefoner.

På ydersiden vil Google anbringe en pænt stor OLED-skærm på 5,8 tommer. Så kan man også bruge Pixel Fold, når den er klappet sammen.

Google oplyser, at Pixel Fold kan køre i 24 timer på en batteri-opladning. Kører man i en ”Extreme Battery Saver Mode”, opnår man 72 timer.

Det tyder på, at batteriet er større end hos konkurrenterne, men kan også tilskrives, at  Google bruger sin hjemme-udviklede Tensor G2 processor som motor i Pixel Fold. Alle rivaler på markedet henter deres kræfter fra en Qualcomm Snapdragon 8 chip.

Software-delen har Google naturligvis fuld styr på. Google har nemlig udviklet en særlig L-udgave af Android 12 styresystemet, der er skræddersyet specielt til folde-telefoner.

Hvornår Apple vil være klar med en foldbar iPhone, står i det uvisse. Rygterne om dens eksistens har svirret i tre år, og de seneste gæt taler om en lancering i 2024 eller 2025.

Andre rygter slår denne iPhone variant helt ihjel. De mener, at Apple i stedet satser på at udvikle en iPad, der kan klappes på midten….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus får eget køleskab