En djævel af en mobil

BBC Nordic åbner i dag

(Foto: BBC Nordic)

Hvis I hører til dem, der rigtig godt kan lide engelske tv-serier, krimier, shows og dokumentar-programmer, får I nu en spændende ny genvej til alt det dejlige på skærmen.

Her til formiddag er BBC’s nye tv-kanal – BBC Nordic – nemlig åbnet for første gang her i Danmark.

BBC Nordic samler indhold fra BBC Brit og BBC Earth. Den erstatter de to tidligere BBC-kanaler i danske tv-pakker.

Ud over standard Nordic vil BBC også tilbyde en on-demand tjeneste, der kaldes BBC Nordics+.

Her kan man downloade ældre programmer fra BBC’s enorme arkiv, ligesom BBC+ også vil tilbyde forskelligt eksklusivt indhold.

På BBC Nordic vil man bl.a. kunne finde populære shows som ”QI”, ” Graham Norton Show”, ”Life Below Zero” eller ”The Great British Bake Off.”

(Foto: BBC Nordic)

 

Senere dukker nye episoder op af underholdnings-shows som ”Live at the Apollo”, ”Pointless” eller ”The Weakest Link.”

Fra dag ét i dag er der også den seneste nye dokumentar-serie ”Louis Theroux Interviews”, hvor seerne kommer helt tæt på britiske stjerner som skuespillere Dame Judy Dench eller sangerne Rita Ora.

Tilsvarende vil den nye ”Serengeti III” serie flytte seerne til hjertet af Tanzania, hvor de kan opleve Afrikas vilde dyr i flotte billeder.

Musik-interesserede kan se frem til dokumentar-serien ”Fight the Power: How Hip Hop Changed the World.”

I seriens fire afsnit fortæller Public Enemy frontmanden Chuck D om bl.a. Hip Hop ikoner som Ice-T, Run DMC og Eminem i en beskrivelse af, hvordan musikstilen opstod i Bronx og sidenhen blev verdens-omspændende.

BBC Nordic vil være at finde på i en stribe danske tv-pakker, så tjek lige din tv-udbyder….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En djævel af en mobil