Mobiltelefonen er et lysshow

Kinesiske elbiler har HiPhi

(Foto: HiPhi)

Efterhånden er der lige så mange fabrikater elbiler fra Kina, som der er mobiltelefon mærker. Det vil sige rigtigt mange.

De næste kinesiske elbiler, som vi snart skal vænne os til, må være musik i ørerne. I hvert fald udtales deres navn HiPhi præcist kvalitets-angivelsen for stereo-anlæg – nemlig Hi-Fi eller hai-fi.

Mærket har eksisteret i flere år på det kinesiske marked, hvor det har gjort sig kendt for et avanceret, nærmest futuristisk design.

Om kort tid lanceres HiPhi’s tredje elbil model, der ligesom konkurrenterne fra Tesla kun har et bogstav til at markere modellen.

(Foto: HiPhi)

I dette tilfælde HiPhi Y, der er en elegant SUV beregnet til at blive solgt globalt i både Europa og Nordamerika.

Samtidig meddeler HiPhi, at mærket har fået godkendt sine første to eksisterende elbil modeller af tyske TÜV SÜD. Det svarer til de danske syns-myndigheder.

Det gælder bl.a. HiPhi X, som kineserne selv kalder for en ”Super SUV.” Den har to elmotorer på tilsammen 220 kilowatt eller 295 hestekræfter.

De sender bilen fra 0 til 100 km i timen på 3,9 sekunder, mens batteriet på97 kWh skal sikre en rækkevidde på op til 650 kilometer.

Skærmen i midten er på gigantiske 20 tommer. (Foto: HiPhi)

Kabinen i HiPhi X er moderne med store displays, hvor det største er på hele 20 tommer. Dertil kommer en række skægge og anderledes features og gimmicks.

Først og fremmest kan HiPhi X genkende sine brugere og automatisk åbne dørene for dem, når de nærmer sig. På samme måde låser elbilen i, når ejerne forlader den.

HiPhi X har også programmerbare forlygter (PML), der kan vise digitale billeder eller hele video-sekvenser.

Sjovt, men hvor trafik-sikkert mon?

Dørene hos HiPhi er ikke helt almindelige. (Foto: HiPhi)

Indendørs kan fører og passagerer lytte til et musik-system fra britiske Meridian, der omfatter hele 17 højttalere. Her kunne det sagtens være, at den kinesiske elbil nyhed lever op til sit hai-fi navn.

Derudover kommer HiPhi X med et digitalt dufte-system. Formentlig en moderne udgave af den klassiske Wunderbaum. Her er dog et valg mellem 20 forskellige dufte via den store centrale skærm.

HiPhi X fås både med fire og seks sæder, hvor førstnævnte tilbyder multo med plads og ekstra luksus:

Elbilen har f.eks. et køleskab mellem sæderne, der kan justeres elektrisk. Bagi kan passagererne glæde sig over hele otte touch-skærme i HD kvalitet.

I stedet for en bænk til bagsæde bruger HiPhi separate pilotstole, der kan justeres elektrisk. (Foto: HiPhi)

HiPhi mærket ejes af den kinesiske koncern Human Horizons, hvor den tredje elbil model kaldes HiPhi Z. Det er en fire-dørs sportsvogn, som HiPhi kalder en «digital GT.»

Den har en rækkevidde på 705 kilometer og sprinter fra 0 til 100 kilometer i timen på 3,7 sekunder. Batteriet er på anseelige 120 watt.

HiPhi X og Z er som sagt på vej til Europa og er via TÜV i Tyskland modificeret og optimeret til EU-krav og forventninger til moderne elbiler.

HiPhi vil dog ikke give hverken datoer for ankomst eller priser på nuværende tidspunkt….

Taget er næsten helt af glas. (Foto: HiPhi)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobiltelefonen er et lysshow