Seriøs rival til Android og iOS?

Ny elcykel kan køre rigtig langt

(Foto: Fuell)

Mens der næsten hver måned er nye overskrifter om, at nu kan elbiler køre endnu længere på en opladning, virker det ikke helt, som om batteri-udviklingen går lige så stærkt på elcykler.

Nu kunne det imidlertid se ud, som om amerikanske Fuell har gjort et markant gennembrud i elcykler.

Firmaets nye Flluid-2 og 3-cykler kan nemlig køre 180 kilometer på en opladning i standard udgaven. Vælger man super-versionen med to batterier, udvides rækkevidden til imponerende 362 km.

(Foto: Fuell)

Batterierne er på 1.000 eller 2.000 watt og skal være meget nemme at montere og tage af til opladning.

Den foregår i øvrigt pænt hurtigt. Fra 0 til 80 procent på fire timer eller fra 0 til 100 procent på seks timer.

Ffluid-3 bygges desuden både i versioner med en topfart på 25 kilometer i timen og – hvis det skal gå stærkt – til 45 km/timen.

(Foto: Fuell)

Bag Ffluid står den kreative og meget beundrede motorcykel-designer Erik Buell. Han har bl.a. en glorværdig fortid hos Harley-Davidson. er

Ligesom amerikanske personbiler er den nye elcykel forsynet med syv-trins automat-gear, men fås til merpris med manuelt gear-skifte.

Motoren er en Valeo, der sidder midt på stellet. Den yder 750 watt og 130 Nm i drejnings-moment. Med andre ord er der rigelig med kræfter til kørsel op ad bakke.

(Foto: Fuell)

Flluid-cyklerne har affjedring på forgaflen og leveres med 27,5 tommer hjul med Pirelli Angel GT Urban dæk. Bremserne er hydrauliske skiver fra Tektron.

Standard er også en Roxim Z4E Pro forlygte med 900 lumen lysstyrke. I den anden ende sidder en rød baglygte, der lyser ekstra stærkt op under opbremsning. Ligesom på biler.

Fuell søger I øjeblikket med stor succes finansiering til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo. Her er det ønskede beløb allerede overtegnet ni gange,

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar med intro-rabat. Priserne begynder ved 3.700 dollars eller ca. 25.270 kroner. Det er 32 procent under den senere butikspris….

(Foto: Fuell)

(Foto: Fuell)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seriøs rival til Android og iOS?