OnePlus overrasker til lav pris

Tag mikro-ovnen med overalt

(Foto: Makita)

I dag er en masse ting blevet bærbare – takket være moderne elektronik og mere effektive batterier.

Computere, tablets, små solcelle-anlæg, stærkt larmende højttalere, induktions-kogeplader eller kølebokse – for blot at nævne nogle få.

Mærkelig nok har mikrobølge-ovne ikke været med i det bærbare kapløb.

(Foto: Makita)

 

OK – en almindelig mikro til hjemmebrug vejer ikke mere, end at man tage den med i favnen. Men den du’r altså kun, hvis man har et 220 volts elstik til rådighed.

Makita, som mange kender fra elværktøj som f.eks. boremaskiner, vil nu sætte en stopper for denne udprægede mangel.

På sin hjemmebane i Japan har Makita nemlig præsenteret markedets første rigtigt bærbare mikroovn, som man kan tage med sig overalt.

(Foto: Makita)

 

Den vil være oplagt til camping, picnic, skovture, musik-festivaller eller udendørs arbejdspladser. Overalt, hvor man har behov for at varme føde- eller drikkevarer op på få minutter.

Indendørs i den nye mikro sidder Makitas eget kabelfrie XTGT system, der benytter 40 volt batterier.

De kan holde ovnen kørende med 500 watt opvarmning i kun otte minutter. Derefter må man nøjes med 350 watt for at spare på strømmen.

Makitas mikroovn er forsynet med et USB-stik, så man kan bruge den til at lade batteriet op på sin smartphone. (Foto: Makita)

 

Makita opregner selv, at en batteri-opladning er tilstrækkelig til at opvarme 11 måltider eller 20 krus med drikkevarer.

Det lyder lidt vel optimistisk og vil i hvert fald ikke fungerer med dybfrost retter fra et dansk supermarked. Her kræver et enkelt måltid let otte minutter.

Med andre ord må man nøjes med lidt mindre eller have et par ekstra, fuldt-opladede batteripakker med i bagagen.

Makitas nye mikro-ovn er pakket solidt ind, så den uden videre kan tages med til camping, skovture og til arbejde på byggepladsen. (Foto: Makita)

 

Meget praktisk er et indbygget USB-stik i Makita mikrobølgeovnen, som kan bruges til at hælde strøm på en smartphone, øretelefoner osv. Men igen – så går det jo ud over kræfterne til at varme mad og drikke op.

Makita understreger, at mikroen er forsynet med diverse sikkerheds-kredsløb, der skal forhindre, at den springer i luften, når den bliver for varm. Desuden stopper ovnen automatisk, når den udsættes for stød eller vippes.

Selve ovnens kabinet er også gjort meget solidt, så mikroen kan tåle at blive taget med undervejs. Transporteret med enten en skulderrem eller et bære-håndtag.

Den smarte ovn optræder (endnu) ikke på Makitas danske hjemmeside. I Japan skal man betale omregnet 3.700 kroner for den bærbare nyhed….

(Foto: Makita)

(Foto: Makita)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus overrasker til lav pris