Disse mobiler købte vi marts

Sony vellyd til lavere pris

(Foto: Sony)

Trådløse øretelefoner med aktiv støjreduktion (ANC) er efterhånden kommet pænt ned i pris.

Hvor man for et år siden ofte skulle betale flere tusinde kroner for et sæt, kan man i dag let finde modeller til omkring tusind kroner eller lavere.

Sony er det seneste af de kendte mærker, der lancerer øretelefoner med ANC til noget, der ligner budgetpris,

Sony nye WF-C700N skal koste 1.000 kroner og alligevel levere mange af de kvaliteter, som Sonys dobbelt så dyre – og fremragende – øretelefoner byder på.

(Foto: Sony)

De nye øretelefoner er meget små, når man f.eks. sammenligner med Apples populære Airpods. Alligevel skal kunne spille både højt med stærk bas og krystal-klare stemmer, lover Sony.

Indendørs sidder drivere – højttaler-enheder på fem millimeter – og en chip med Sonys Digital Sound Enhancement Engine (DSEE).

Naturligvis kan man styre øretelefonerne via mobilen og Sonys Headphone Connect app, hvor man både kan justere tonebalancen via en digital equalizer og vælge niveauet af støjreduktion.

Valgmulighederne er bl.a. Adaptive Sound Control, hvor man kan bestemme ret præcist, hvor stor en del af omgivelses-lydene der skal trænge ind i øret.

Øretelefonerne kommer med aktiv støjreduktion. (Foto: Sony)

Praktisk, når man f.eks. vil være opmærksom på gadetrafikken omkring en eller gerne vil høre højttaler-beskeder i lufthavne og på banegårde.

Sony tilbyder også en Ambient Sound Mode og en særlig Focus on Voice opsætning, så man kan tale med andre mennesker uden at tage øretelefonerne ud først.

Præcist som Sonys dyrere øretelefoner kan de nye WF-C700N genkende den geografiske placering, lyttere befinder sig i.

På den måde kan øretelefonerne automatisk justere deres lyd og støjreduktion efter, om brugeren f.eks. sidder på arbejde, okser løs i et fitness-center eller nyder en drink på en café.

Sony oplyser, at WF-C700N er vand- og støvtætte efter IPX4 standarden. Det betyder, at man godt kan have dem i ørerne i let regn eller, når man sveder til sport. Til gengæld skal de ud i brusebadet.

Nogle vil også finde det fint, at øretelefonerne har Multipoint Bluetooth. Så kan man have WF-C700N forbundet til to lydkilder på samme tid og f.eks. skifte let mellem mobiltelefon og laptop.

Batteriernes spilletid er 7,5 timer støjreduktionen tændt og 10 timer med ANC slukket. Hvis man husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden til det dobbelte.

Bæreæsken er i øvrigt cylindrisk med en mønstret overflade, der matcher øretelefonerne i farve. De kan være enten sorte, hvide, salvie-grønne eller i den nye midnatsblå.

Sony WF-C700N lander i danske butikker i løbet af april. Prisen ligger som nævnt på 1.000 kroner….

De nye øretelefoner har MultiPoint Bluetooth, så de f.eks. kan være koblet til mobiltelefon og laptop samtidig. (Foto: Sony)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi marts