Lenovo dropper spiltelefoner

Dumme mobiler trendy i USA

(Foto: Isaac Smith / Unsplash)

Hvis du mener, at hele verden bruger dyre smartphones nu om dage, må du hellere tro om igen.

Selv i iPhones hjemland USA sælges der ”dumme” telefoner som aldrig før. Amerikanerne satser på at begrænse deres tid foran skærmen og forbedre deres helbred. Derfor holder de sig langt væk fra hot-spots og GPS.

Ifølge analysebureauet Counterpoint Research solgte Nokia sidste år i titusindvis af de såkaldte ”feature phones” hver måned i USA. Det gav HMD Global, som i dag bygger Nokia telefoner på licens, en omsætning på over en milliard kroner i 2022.

Det er især Nokias gammeldaws flip-mobiler, som er trendy hos amerikanerne. Disse folde-telefoner kendte vi allerede i Danmark for 25 år siden.

Nokia fik voldsom meget omtale, da man for nogle år siden re-lancerede sin berømte “banan-telefon” – Nokia 8110. (Foto: HMD Global)

Nokias klap-telefoner er bare små og handy – og de koster først og fremmest kun en brøkdel af, hvad man i dag skal betale for smartphones, der kan foldes sammen.

Analytikerne mener at kunne spore en trend mod ”dumme” mobiler hos især Generation Z. Det er mennesker mellem 15 og 35år.

De skal være trætte af lysende displays her og der og alle vegne. De foretrækker at tage et skridt baglæns i deres teknologiske udvikling. Også for at gavne deres mentale helbred.

Counterpoint Research spår, at salget af feature-phones på det amerikanske marked vil vokse med mindst fem procent. Til sammenligning er der nul stigning i smartphones for tiden. Snarere en nedgang.

Gennem årene har Nokia solgt over 200 millioner eksemplarer af sin klassiske Model 105. De købes fortsat i store antal i bl.a. USA, Mellemøsten og Afrika. (Foto: HMD Global)

Selvom udviklingen i USA må være dejlig for Nokia og HMD Global, der har vist store svagheder i smartphones i de seneste par år, bliver der solgt langt flere ”u-smarte” mobiler i tredje-verdens-lande som Indien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten.

Næsten 80 procent af Nokia-salget kom fra disse regioner af verden i 2022.

Meget skægt kan man også følge den amerikanske trend mod feature-phones i de sociale medier: Et pænt stort antal kendte influencere og bloggere viser offentligt, at de bruger de finske minimalist-telefoner….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lenovo dropper spiltelefoner