Flere spil på kortere tid

Tag med OnePlus til Jupiter

(Foto: OnePlus / Kina)

OnePlus har altid været god til at udsende special-versioner af sine mobiltelefoner. De kan skabe ekstra omtale og måske tiltale et publikum, som OnePlus ellers ikke har fat i.

Jeg husker bl.a. en hvid OnePlus, der hyldede Star Wars filmene. OnePlus har dog også sær-udgaver til computerspil og naturligvis luksus-modellerne, som blev til i et samarbejde med den britiske sportsvogns-fabrikant McLaren. De var sorte og orange.

Langt fra alle af disse OnePlus Specials når til Danmark. De fleste sælges kun på OnePlus’ hjemmebane i Kina.

Det er også her, hvor den helt nye OnePlus 11 Jupiter Rock Edition bliver præsenteret først. Nemlig den 3. april, fortæller OnePlus på sin kinesiske hjemmeside.

(Foto: OnePlus / Kina)

Som tilnavnet antyder er overfladen på denne OnePlus model designet med solsystemets største planet – Jupiter – som forbillede.

Hver enkelt OnePlus Jupiter bærer sit eget mønster. Ikke to telefoner er identiske i udseende – kun i deres indre kvaliteter med elektronik, processor og kameraer.

Ifølge OnePlus tog det over et år at udvikle telefonens meget specielle indpakning. Bagpladens materiale skal således gennemgå ni processer.

Materialet kalder OnePlus for ”Micro Crystalline Rock” og skal give en krystal-agtigt skær, når lyset falder på telefonen.

(Foto: OnePlus / Kina)

På sin kinesiske hjemmeside beskriver OnePlus sin nyhed nærmest poetisk. Den skal give ”en cool og hudvenlig fornemmelse som en jadesten, der har ligget under kildevand i tusinder af år.”

Selve OnePlus 11 telefonen er velkendt på det danske marked, hvor den sælges med en bagplade i glas i enten sort eller grøn.

På det kinesiske marked koster Jupiter Rock udgaven det samme som sine søskende med 16 GB RAM og 512 GB lager ombord.

Skulle Jupiter Rock komme til Danmark, vil den nok koste 8.000 kroner snarere end de 7.000, man i øjeblikket betaler for en OnePlus 11 med mere beskedne 256 GB lager….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere spil på kortere tid