Tag med OnePlus til Jupiter

Lenovo dropper spiltelefoner

(Foto: Lenovo)

Mange af de store smartphone fabrikanter har indrettet deres eget mærke, som specielt skal tiltale game-entusiaster – og dem er der flere og flere af.

OnePlus har f.eks. et søstermærke i Kina, der hedder iQOO. Xiaomi har Black Shark, Nubia sine Red Magic og Lenovo Legion telefonerne.

Nu vil Lenovo, der er verdens største fabrikant af pc’er, lukke sin Legion business. I stedet vil Lenovo satse alle sine mobile kræfter på Motorola telefoner, som Lenovo også ejer.

En talsperson for Lenovo i Kina forklarer begravelsen af Legion mobiler med, at den store koncern er del af en omfattende forretnings-strategi, der bl.a. omfatter sammenlægning og konsolidering af de spil-relaterede mærker.

Faktum er dog nok, at Lenovo skal spare som de fleste andre elektronik-fabrikanter. Både salget af pc’er og smartphones er faldet worldwide efter et par års rekordsalg under Corona pandemien.

Lenovos Legion telefoner, som vi kun har set meget sporadisk på det danske marked, diskede ellers op med flere unikke features.

Mest opsigt vakte Lenovos lynhurtige SSD Raid lager og de skægge pop-up kameraer, som ingen andre spilmobiler kunne prale af.

Lenovo vil formentlig udsende nye gamer-relatede mobiler under Motorola varemærket. Desuden har Lenovo også sin ThinkPhone, der henvender sig specielt til forretningsfolk….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag med OnePlus til Jupiter