Vinflasken er en højttaler

Her er afløseren for TikTok

(Skærmfoto: Zigazoo)

Kinesisk ejede TikTok er for alvor rendt ind I modvind verden over, hvor regeringer i efterhånden mange lande enten fraråder eller forbyder anvendelsen af den populære app på mobiltelefoner.

Næsten alle kalder TikTok en trussel for deres nationale sikkerhed, fordi Kina angiveligt kan aflytte brugerne og kopiere vitale data fra det sociale medie.

Især i USA er TikTok rendt ind i et decideret stormvejr med risiko for at blive helt forbudt, selvom 150 millioner amerikanere har app’en installeret på deres smartphone.

Med al den turbulens omkring TikTok er det måske ved at være tiden for mange at finde et alternativ.

Man kan selvfølgelig hoppe over på Instagram eller Snapchat som de mest oplagte og vel-gennemprøvede rivaler for TikTok.

(Foto: Zigazoo / Facebook)

Mere spændende virker imidlertid Zigazoo, der ligger og lurer for at overtage millioner af TikTok brugere verden over.

Zigazoo er først og fremmest amerikansk, og så findes app’en i to versioner, der skal gøre den mere velegnet at bruge for børn og teenagere. Netop dén aldersgruppe, som har gjort TikTok megastor.

TikTok alternativet fås nemlig både som Zigazoo Kids og Zigazoo.

Førstnævnte er udviklet specielt til den såkaldte Alpha generation. Det er mennesker født i tiden, efter at Apples iPhone kom på markedet. Det vil altså sige mellem 2010 og nu.

Zigazoo Kids blev lanceret i 2020 og indeholder masser af kontrol-muligheder for forældre. Der er f.eks. daglige tidsbegrænsninger, adgang til spærring af bestemte konti osv.

Samtidig gør Zigazoo klar til at erobre markedet for brugere over 13 år. Det skal ske ved hjælp af Zigazoo app’en uden Kids til efternavn.t

Det skal bl.a. ske ved at fortælle, at Zigazoo er 100 procent skrevet af mennesker. Ikke noget med computer-genererede funktioner her.

Brugere skal samtidig har fuld kontrol over, hvor meget af deres indhold er synligt i deres ”feed” og af hvem.

For at sikre et socialt medie uden hade-kommentarer, trolling, mobbing og cyber-bullying er det f.eks. kun muligt at svare positivt på indhold. En decideret kommentar-funktion mangler også.

App’en er i dag næsten udelukkende udbredt i USA, Canada og Storbritannien. Desuden kan man i øjeblikket kun få fat i app’en ved at blive inviteret.

(Foto: Zigazoo / Facebook)

Mon ikke det snart ændrer sig, hvis Zigazoo har ambitioner om at blive en global afløser for TikTok.

Under alle omstændigheder reklamerer Zigazoo med, at app’en er tilgængelig i både Apples App Store og hos Google Play.

Med godt én million brugere er Zigazoo meget mindre end TikTok, men medlemstallet vokser hurtigere end hos rivalen.

Til det formål har Zigazoo bl.a. hentet hjælp hos kendisser som tennis-stjernen Serena Williams, talkshow værten Jimmy Kimmel og en stribe amerikanske NBA-spillere.

Dertil kommer, at Zigazoo har hvervet kendte TikTokers som Jack Wright og Charli D’Amelio til at arbejde for sig i stedet for den kriseramte konkurrent….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinflasken er en højttaler