Amazon vil sælge tv i Europa


(Foto: Amazon)
Alle kender Amazon som verdens største online-varehus. Mange ved også, at Amazon begyndte som lille online boghandel og i dag har gjort sin stifter Jeff Bezos til en af verdens rigeste mænd.
Amazons ”smarte” Echo højttalere har været en mega-succes, mens Amazon har haft en mindre heldig hånd med mange andre hardware-ting.
Den største fiasko var vel nok Fire Phone fra 2015, der skulle udmanøvrere Apples iPhone. Fire-mobilen blev trukket ud af markedet igen et år efter.
Alligevel vil Amazon nu forsøge at skære et stykke af den store europæiske tv-kage til sig selv:

Fire TV Omni er Amazons flagskibe med QLED skærme og 4K. (Foto: Amazon)
Ni forskellige Amazon Fire tv-apparater blev i går præsenteret på det tyske marked, hvor de skal konkurrere med giganter som Samsung, LG, Sony, Philips, Grundig eller Sharp.
Det tyske Amazon dækker også det danske marked. Derfor kan de nye tv-modeller måske også være interessante her i landet.
Rent teknologisk set de nye Amazon Fire tv ikke ud til at byde på de store overraskelser i forhold til sine rivaler.
Heller ikke prismæssigt, når man lige ser bort fra, at Amazon fjernsynene i øjeblikket sælges på billige introduktions-tilbud.

Fire TV 4 er Amazons udspil med 4K fjernsyn til budget-pris. (Foto: Amazon)
Den billigste variant kommer med 32 tommer og en uinteressant HD-kvalitet. Den skal som udgangspunkt koste 279 euro eller ca. 2.100 kroner, men sælges lige nu til 189 euro.
Den dyreste Omni model disker op med den moderne QLED teknologi og 4K kvalitet. Skærmen er her på 65 tommer. Basisprisen ligger på 999 euro eller ca. 7.500 kroner. Intro-tilbuddet lyder på mere attraktive 799 euro.
Amazon har dog også andre argumenter at byde på end prisen. Alle de dyrere Fire tv-modeller har Amazons digitale Alexa assistent integreret, så man kan styre apparaterne med sin stemme.
På skærmen dukker såkaldte ”widges” op. Dem kan man klikke på eller kommandere frem for at få adgang til praktiske features, man normalt ikke ser på et.

Fire TV 2-serien er Amazons billigste. (Foto: Amazon)
Det er f.eks. en kalender, tekst- og stemme-beskeder til familien, ligesom man kan bruge sin tv-skærm til at styre andre smarte enheder i husholdningen som f.eks. dørlåse, alarmer, lamper eller termostater.
Amazons timing undrer mange branchefolk. Efter Corona pandemien er salget af tv-apparater faldet markant, og et nyt mærke i markedet kan kun betyde priskrig.
Tidligere har Amazon i øvrigt haft gode erfaringer med tv-området. Dels har Amazon den populære streaming tjeneste Amazon Prime, og Amazons Fire TV Sticket har været en decideret bestseller.
Det lille USB-stick kan gøre alle tv smarte, så de via en internet-forbindelse kan bruges til f.eks. Netflix.
De nye Amazon tv dukker op på markedet mellem april og juni. De kan allerede nu bestilles på Amazons tyske hjemmeside, der også håndterer kunder fra Danmark….
Ingen kommentarer endnu