Nothing bliver bedre i øret

Skal ny elfærge afløse flyvebådene?

(Foto: Candela)

I gamle dage var flyvebådene over Øresund et fast og dagligt fænomen mellem København og Malmø.

Så kom Øresundsbroen, og al persontrafik mellem Danmark og Sverige flyttede over på bil eller tog. I hvert fald i hovedstads-regionen.

Nu kunne det så se ud, som om flyvebådene kunne vende tilbage. Denne gang i en miljø-rigtig udgave med elektriske motorer.

På fredag vil det svenske firma Candela demonstrere sine innovative hydrofoil og katamaran-teknologi ved at gennemføre den første elektriske sejlads mellem København og Malmø.

Det foregår i en mindre udgave af Candelas fremtidige P-12 Shuttle færge, men hastigheden er den samme.

Rekordforsøget over Øresund foregår med Candelas elektriske fritidsbåd C-8. (Foto Candela)

En overfart klares på beskedne 36 minutter mellem København og Landskrona. Bussen over Øresundsbroen ville tage halvanden time.

Candela praler med, at P-12 Shuttle er verdens hurtigste elfærge. Blev den indsat mellem Helsingør og Helsingborg ville sejladsen over sundet kun tage seks minutter.

Candelas elektriske færge får plads til 30 passagerer, Den har en topfart på 30 knob og en rækkevidde på 60 sømil ved en gennemsnits-hastighed på 25 knob.

Hele færgen er computer-styret: Avancerede sensorer sørger for, at skibets balancebliver målt 100 gange i sekundet, så det altid ligger optimalt i vandet.

Skroget er forsynet med automatisk justerbare vinger, der reducerer bådens energi-forbrug med 80 procent.

Samtidig skal vingerne sørge for, at passagererne slipper for den evige plage med søsyge.

Candela har ladet sin teknologi langtids-teste på Kungliga Tekniske Högskolan KTH i Stockholm:

Her kom man frem til, at Candela P-12 Shuttle over en periode på 30 år belaster omverdenen med 97,5 procent mindre CO₂ end en tilsvarende færge med diesel-motor.

Ved hastigheds-testen i København i morgen fredag vil Candela benytte sin mindre C-8 model.

Det er en fritidsbåd, der benytter samme teknologi som storebror P-12….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nothing bliver bedre i øret