Skal ny elfærge afløse flyvebådene?

Opera browser får ChatGPT

(Foto: Opera)

Det er ikke kun de store softwarehuse som Microsoft, Google eller Salesforce, der har mulighed for at integrere tidens største tech-attraktion ChatGPT i deres systemer.

Også mindre spillere i markedet kan sagtens være med, når det gælder udvidelser med kunstig intelligens (AI).

Det kan man bl.a. se i den oprindeligt norsk-udviklede Opera internet-browser, der har et trofast publikum i mange lande verden over.

Opera har nemlig præsenteret både ChatGPT fra OpenAI og konkurrenten ChatSonic som del af sin nye browser-version.

For at få fat i disse nye features skal man blot opdatere sin nuværende Opera browser eller downloade en helt ny til sin pc, tablet eller mobiltelefon.

Opdateringen findes under Easy Setup, hvor man skal aktivere en ny AI Prompt funktion.

Hvis man bruger Opera GX browseren, der er specielt til gamere, skal man huske at have sin Early Bird funktion tændt under Browser Settings.

Desuden skal man huske, at man skal være logget på ChatGPT eller ChatSonic for at kunne bruge dem. Også, selvom de nu er en del af et andet firmas browser.

Når opdateringen er gennemført, vil man se knapper til de nye chatbots placeret i sidebjælken:

Herfra kan man f.eks. bruge ChatGPT til tekster på skærmen. Lad det være sjove kommentarer fra en stand-up comedian eller en sport-kommentator. Effekten er forbløffende.

Opera fortæller, at de nuværende chatbots kun er første trin. Senere vil de blive erstattet af softwarehusets helt egen assistent med kunstig intelligens, som Opera udvikler på basis af ChatGPT.

Den gratis Opera-browser bygger på Googles Chrome platform, men har en helt anden brugerflade og anderles funktioner.

Opera er den femte-største browser I verden med omkring 360 millioner aktive brugere. Browseren fås til bl.a. iPhone, Android, Windows, Mac og Linux….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal ny elfærge afløse flyvebådene?