Netflix satser stærkere på gamere

Flere penge til dårligt internet

(Foto: Norlys)

Danmark kan godt lide at prale af, at vi har et af verdens stærkeste internet.

Godt én million husstande har i dag abonnement via de hurtige fiberkabler, som teleselskaberne har travlt med at grave ned overalt.

Dertil kommer, at flere og flere danskere vælger de 5G-baserede internet-forbindelser, som bl.a. teleselskaberne 3 og Telia markedsfører kraftigt.

Alligevel findes der fortsat sorte pletter i vores lille flade land, hvor beboerne ikke har adgang til fiber-internet. De fleste ligger i Jylland og på små øer, men de findes såmænd også i København og omegn.

Disse sorte pletter får nu yderligere hjælp fra regeringen, der lægger op til at placere 100 millioner i tilskud i 2023 til den såkaldte Bredbåndspulje.

Målet er, at 98 procent af samtlige boliger og virksomheder i Danmark skal kunne købe en internet-forbindelse med downloads på mindst 1.000 megabit i sekunder i 2025.

Ensomt beliggende ejendomme kan være dyre at få koblet på fibernettet. (Foto: Ajacs / Pixabay)

Regeringens udspil, der mangler endelig godkendelse i Folketinget, får stor ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Her siger formand Steffen Damsgaard:

”Der er behov for løfte alle danskere ind i den digitale fremtid. Lynhurtigt bredbånd er både forudsætningen for, at virksomheder kan etablere sig og vokse – og for at almindelige borgere kan deltage i det liv, der i stigende grad udspiller sig digitalt.”

Damsgaard henviser i den forbindelse til, at Corona pandemien demonstrerede, hvor afgørende hurtige bredbånds-forbindelser er for at kunne bo, arbejde, blive undervist og drive virksomhed i Danmark.

Ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er der i øjeblikket ca. 36.000 adresser i Danmark, som ikke har adgang til hurtigt internet via kabel. De adresser opfylder formentlig kriterierne for at få tilskud fra Bredbåndspuljen.

Den slags går ikke vildt stærkt. Således vurderer styrelsen, at mellem 31.000 og 35.000 adresser fortsat vil være afskåret fra fiberkabler i 2025.

Region Nordjylland er tættest på at nå regeringens mål på 98 procent dækning, mens Region Hovedstaden, hvor befolknings-tætheden er højest, har mellem 9.500 og 11.000 sorte pletter.

I 2022 kunne 2.700 adresser – både boliger og virksomheder – dele 112,7 millioner kroner fra Bredbåndspuljen.

Det svarer til ca. 39.000 kroner pr. adresse i gennemsnit, men beløbene svinger meget. Nogle adresser ligger så afsides, at det koster en formue at få dem forbindet med fiberkabel.

Ud over tilskuddet fra Bredbåndspuljen skulle hver godkendt adresse i 2022 yde en egenbetaling på mindst 2.000 kroner. Dertil kommer, at teleselskabet, der lægger kablerne, skulle investere mindst 4.000 kroner pr. adresse….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix satser stærkere på gamere