Acer bygger elcykel

Næsten blinde kan nu tage billeder

(Foto: Sony)

Dårlige øjne skal ikke forhindre mennesker i fortsat at udøve deres gamle hobbies eller gøre ting, som de måske aldrig tidligere har kunnet på grund af deres nedsatte syn.

I alt 250 millioner mennesker verden over ser så dårligt, at hverken briller eller kontakt-linser hjælper dem meget.

Det skal der nu ændres på via et fælles projekt som de to japanske virksomheder Sony og Retissa har søsat.

(Foto: Sony)

Det første konkrete resultat er netop blev vist – et Sony foto-kamera, der også kan bruges af folk med stærkt nedsat syns-evne.

Basis er Sonys lille Cyber-Shot DSC-HX99 kamera, der har fået ny software og en Retissa Neoviewer monteret.

Sidstnævnte bruger en QD laser til at projicere et digitalt billede direkte op på brugerens nethinde.

Billedet her skal være i farver og krystal-klart, så selv næsten blinde brugere kan få glæde af det – og derudfra afgøre, om fotoet skal tages eller ej.

Den såkaldte ”Laser Retinal Projection” er en helt ny teknologi, hvor små separate halvleder-lasere arbejder med lysets tre grundfarver rød, grøn og blå.

Laserlyset føres gennem midten af brugerens pupiller via et lille spejl, der bevæger sig ekstremt hurtigt hen over nethinden, hvor der dannes et samlet farvebilleder.

(Foto: Sony)

Ved at projicere billedet direkte på nethinden, skal det være mindre følsomt over for f.eks. nær- og langt-synethed, hyper-metropi og bygningsfejl i øjet.

Selve betjeningen foregår næsten som normalt på Sonys glimrende rejse-kamera. Det kommer som standard med et Zeiss zoom-objektiv på 24 til 720 millimeter – svarende til en forstørrelse på 30 gange.

Kameraets 18,2 megapixel billedsensor på 0,67 tommer har en lynhurtig autofokus og kan optage video i 4K og 30 billeder i sekundet (fps). Den del af kvaliteterne fremhæver Sony dog ikke i forbindelse med sin Retissa søger.

Retissas Neoviewer søger monteres på bagsiden af det lille kamera. Forbindelsen til Sony apparatets elektronik sker via et HDMI-kabel i bunden.

Sony vil i første omgang satse på kunder i blindeskoler i USA og Japan. Andre kan dog også købe et DSC-HX99 RNV Retissa kit, som i øjeblikket koster 600 mellem 1.000 dollars eller ca. 4.200 til 7.000 kroner i Sony butikker på det japanske marked.

Her kommer nyheden til salg fra den 24. marts….

Laser-enheden monteres bag på det lille Sony Cyber-Shot kamera. (Foto: Sony)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Acer bygger elcykel