Virksomheder bruger flere penge på it

Musen her er meget anderledes

(Foto: Inphic)

Så mange timer hver dag, som mange af os sidder med en computermus, burde der være en stor portion ergonomisk knowhow og brugervenlighed i dimsen.

Alligevel ligner musene på de fleste skriveborde hinanden rigtig meget.

OK – der er er forskelle i størrelser, farver og hurtighed. Nogle er højere, så de angiveligt er mere ergonomiske.

Nogle få har en kugle til at navigere med, så man ikke behøver at bevæge hånden så meget – kun et par fingre.

PX2 musen skal klikke lydfrit – heldigvis. (Foto: Inphic)

Den nye PX2 Wireless Mouse fra Inphic ser enten ud, som om den er ved at falde fra hinanden. Eller den ligner et levn fra en Star Wars film.

Den utraditionelle nyhed med tilnavnet ”Dancesoul” er opbygget i separate dele i stedet for at fremtræde i en kompakt og afrundet enhed som normale computermus.

Ideen er, at musen kan tilpasses optimalt til forskellige størrelser hænder. Det hele virker lidt som et skelet af aluminium, hvor puden til håndfladen er adskilt fra kliktaster og rullehjul.

PX2 er virkelig en mus, der ville skille vandene:

Mange vil sikkert mene, at Dancesoul er så grim, at sådan en tingest vil man ikke have liggende fremme på sit pæne og velordnede skrivebord.

(Foto: Inphic)

Andre vil uden tvivl tænde på konceptet. Det er nok dem, der også lader sig fascinere af Teslas Cybertruck, af science fiction og Steampunk. Måske de elsker insekter, for sådan et kan Inphic nyheden nemlig også minde om.

Never mind. Grundlæggende er PX2 en ret almindelig trådløs mus, der bruger sin egen lille 2,4 GHz dongle i pc’en til at kommunikere med.

Den har en enkelt knap på toppen til at vælge følsomhed og en Micro-USB port på fronten til opladning af det indbyggede batteri.

De øvre dele af musen er fremstillet i plastik og bagefter lakeret med en metallisk overflade, der får PX2 til at se endnu mere futuristisk ud.

Nyheden er forbløffende billig. Amazon sælger bl.a. musen for bare 19 dollars eller ca. 135 kroner….

Som de fleste andre trådløse mus kommer PX2 med en lille dongle, der passer både til Windows og Apple computere. (Foto: Inphic)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virksomheder bruger flere penge på it