Du smider 17,7 kg elektronik ud om året

Superlet smartwatch til lav pris

(Foto: Amazfit)

Når danskere bliver spurgt om smartwatches, vil næsten alle svare Apple Watch eller Samsung. Lidt færre vil nævne Garmin, Huawei, Xiaomi, Fitbit eller OnePlus.

Meget mere ukendt herhjemme er det kinesiske urmærke Amazfit. Helt ufortjent.

Amazfit har nemlig mange flere smartwatch modeller end flere af rivalerne tilsammen – og de sælges som regel til meget attraktive priser.

Det nyeste udspil er GTR Mini. Et, der er lettere og meget slankere end normalt. Smartwatches er ellers ofte nogle ordentligt klodser at have siddende på underarmen.

Amazfit GTR Mini uret vejer under 25 gram inklusive urrem. (Foto: Amazfit)

Amazfit garanterer samtidig 14 dages drift på en batteri-opladning, ligesom GTR Mini rummer det sædvanligt bundt helbreds-relaterede features plus 120 forskellige sports-apps.

Amazfit nyheden måler 42 millimeter i diameter og vejer bare 24,6 gram inklusive en urrem af silikone. Det er ikke meget.

OLED touch-skærmen er på 1,28 tommer – 32,5 mm – og kan vise grafikken med 326 punkter pr. tomme (ppi). Det er mere almindeligt.

Brugeren kan vælge mellem over 80 digitale urskiver. Blandt dem er flere med animation.

(Foto: Amazfit)

 

Dertil kommer en ny feature, hvor man kan lægge tre forskellige billeder, som kan skifte automatisk i toppen af urskiven.

Indendørs i urkassen af rustfrit stål kører en kinesisk Huangshan 2S processor med to kerner. Styresystemet er Amazfits egen.

Kommunikation foregår – som normal – via Bluetooth med en app på mobiltelefonen. Med én stor skavank: GTS Mini indeholder ingen mikrofon og kan derfor ikke bruges til håndfri telefoni.

Batteriet er på 280 mAh og kan som nævnt køre 14 dage ved normalt brug. Det halve, hvis man bruger urets mange funktioner flittigt eller 20 dage i ”spare mode”, hvor ikke meget andet end selve uret er tændt.

Man kan vælge mellem over 80 forskellige urskiver. (Foto: Amazfit)

Amazfit nyheden kommer selvfølgelig med GPS, der trækker ganske meget strøm. Uret skal kunne kommunikere med fem forskellige satellit-systemer takket være Amazfits “Circular Polarized GPS Antenna Technology.”

Uret kører ikke med Googles udbredte WearOS på basis af Android, men bruger sit eget ZeppOS, der er udviklet af Amazfits ejer – ZeppHealth.

Styresystemet er meget sundheds-relateret, men kan også samarbejde med eksterne apps. Det kan automatisk genkende syv forskellige sports-aktiviteter og fordele dem til 120 indbyggede apps.

De helbreds-orienterede features omfatter bl.a. dag- og nat-måling af hjerte-rytme, blod-iltning og stress niveau.

Man kan sagtens beholde det nye ur på under en svømmetur. (Foto: Amazfit)

Samtidig kan Mini holde øje med brugerens søvn-kvalitet. I den forbindelse er det smart, at uret automatisk dæmper lyset i displayet og slukker for notifikationer, mens brugeren snuer.

Trod sit slanke og lette design skal Amazfit GTS Mini være robust og tæt ned til 50 meter under vand. Regnskyl under træning, en tur i brusebad eller en omgang svømning er ikke noget problem.G

Amazfit ure sælges i mange danske butikker. Det nye GTS Mini er dog endnu ikke nået frem.

Derfor kan jeg kun oplyse den internationale pris, der er 120 amerikanske dollars eller ca. 860 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du smider 17,7 kg elektronik ud om året