Nu bliver ski-briller kloge

Spotify får et nyt ansigt

(Foto: Spotify)

Den vertikale TikTok stil med billeder på højkant har spredt sig til mange andre apps på mobile. Den seneste nye er nu Spotify.

Den svenske musik-streaming-tjeneste er nu klar til at lancere et nyt look til sin hjemmeside på Spotify mobil-app’en.

Ifølge Spotify skal den nye Home section formidle en mere visuel og dynamisk fornemmelse.

Desuden er det ændrede layout bygget til ”en dybere opdagelse og en mere meningsfyldt forbindelse mellem kunstnerne og deres fans.”

(Foto: Spotify)

 

Flotte ambitioner, som desværre ikke alle Spotify brugere kan afprøve lige med det samme. Nogle af de nye features er i første omgang forbeholdt Spotify brugere i udvalgte lande – heriblandt ikke Danmark.

Spotifys sektioner med musik, podcasts og lydbøger skal være nemmere at navigere rundt i:

Brugerne får således nye ”feeds”, hvor Spotify tilbyder audio og video-klip at kigge på og lytte til, inden selve afspilningen sættes i gang.

Hvis man finder indhold, som man f.eks. gerne vil høre i sin fulde længde, kan man nu både lagre og dele det med andre.

(Foto: Spotify / YouTube)

 

Man kan på samme måde se video podcasts eller læse tekst-beskrivelser af indholdet.

Det kan sågar gøres med flere eller mange klip ad gangen, som f.eks. kan være samlet i spillelister eller på albums.

Disse nye visuelle features kan man også finde i Spotifys nye Search interface, hvor man bl.a. kan scrolle igennem klip arrangeret efter genre.

Desuden fortæller Spotify, at man senere vil putte det visuelle indhold ind i streaming-tjenestens faste spillelister som f.eks. Discovery Weekly, Release Radar, New Music Friday eller Rap Caviar.

(Foto: Spotify)

De nye video-klip er en direkte konkurrent til YouTube. De tilbyder et kort glimt af melodien og kunstneren bagved, samtidig med at musikken kører i baggrunden.

Betjeningen kan foregå med et klik på en spilleliste eller på et album preview, hvor man vil se korte klip af hvert nummer.

Denne spændende feature er i første omgang forbeholdt Premium abonnenter i USA og Canada, der ad den vej får adgang til intelligente udvalgte sange plus historier om kunstner, melodi og album.

De fleste nye musik-funktioner står også til rådighed i Spotifys nye podcast central: Her ser man podcast anbefalinger i skikkelse af små video-klip i toppen af app’ens skærm.

Meget smart kan man slukke for lyden og i stedet se en real-time tekst af indholdet i den valgte audio podcast.

Her ses den nye Preview funktion. (Foto: Spotify)

 

Spotifys tredje store satsning – lydbøger – bliver naturligvis ikke snydt i den store design-ændring af den populære app til mobiltelefonen.

App’ens lydbog-central får samme personificerede anbefalinger. De viste klip vil dog typisk være længere end i musik og podcasts – op til fem minutter.

Endelig har Spotify indbygget en række gode forbedringer – ud over den flottere fremtræden på skærmen.

Brugere kan f.eks. fremover tilføje indholdet til deres eget bibliotek på Spotify, ordne det i køer eller downloade klippene.

Den almindelige Play knap vil afspille hele sekvensen, mens ”Continue Listening” vil guide brugeren frem til hele podcast episoden.

Til sidst skal nævnes, at previews af lydbøger i første omgang er begrænset til Spotify brugere i USA, Storbritannien, Australien og New Zealand.

Til gengæld har også danske Spotify adgang til den smarte AI DJ funktion, som blev introduceret for nogle måneder siden.

Den har kunstig intelligens til at ændre på den måde, hvorpå brugere lytter til og opdager musik:

Anbefalingerne fra Spotify DJ udgør i dag næsten halvdelen af det indhold, brugerne lytter til.

Og når en Spotify bruger beslutter sig til at følge en bestemt kunstner, lytter den pågældende fem gange mere af dennes musik i gennemsnit….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver ski-briller kloge