Kun hver femte i dansk it er kvinde

Kunstig intelligens bliver business

(Illustration: Salesforce)

Den opsigtsvækkende ChatGPT teknologi spreder sig stærkt, og inden længe vil vi møde den kunstige intelligens nærmest overalt, hvor vi færdes online:

I søgemaskiner, tekstbehandlinger, mail-systemer, til opgave-skrivning i skolerne osv.

Senest er verdens største softwarehus med speciale i kunde- og marketing – CRM – også hoppet med på vognen.

Salesforce indbygger nemlig ChatGPT i sit kommunikations-system Slack, som er en direkte konkurrent til bl.a. Microsoft Teams eller Facebook Workplace.

Samtidig introducerer Salesforce sin egen GPT variant Einstein, der er verdens første af slagsen i CRM-systemer til virksomheder.

(Illustration: Salesforce)

I Slack skal ChatGPT f.eks. bruges til hurtige opsummeringer af online møder og samtaler, som research værktøj og som hjælp til skriftlig kommunikation.

Salesforce forventer, at de nye intelligente værktøjer i Slack kan hjælpe millioner af virksomheder med at blive mere produktive.

ChatGPT til Slack er for tiden tilgængelig i en beta-version og vil blive rullet ud på alle relevante pc- og mobil-platforme.

Salesforce købte Slack for godt to år siden. I dag har Slack over 10 millioner daglige brugere i godt 600.000 virksomheder verden over.

Samtidig med den nye kunstige intelligens til Slack præsenterer Salesforce også GPT teknologien som en integreret del af sine CRM systemer.

(Illustration: Salesforce)

Det sker Einstein GPT robotten, der kan skabe personligt indhold på tværs af alle Salesforce’ cloud-baserede software-systemer.

Den skal både gøre alle ansatte mere produktive og hver kunde-relation bedre, hævder Salesforce.

Einstein GPT kan problemfrit arbejde med OpenAI, der er virksomheden bag ChatGPT. På den måde får Salesforce brugere adgang til et stort arsenal af værktøjer til kunstig intelligens.

Samtidig kan Einstein GPT naturligvis integrere med Salesforce’ egne lukkede systemer til salg, service, marketing, e-handel og chat-kommunikation.

Einstein GPT robotten kan således generere personificerede e-mails, som salgsfolk kan sende til kunder.

Den kan også skrive svar til kunder, lave målrettet indhold til markedsførings-folk og automatisk generere kode til program-udviklere….

Selve Salesforce er måske ikke så kendt hos den almindelige dansker som f.eks. Microsoft, SAP eller Oracle. Det skyldes, at Salesforce’ typiske kunder er større virksomheder.

Salesforce blev grundlagt i 1999 og er i dag en af de største softwarehuse i verden. Målt i markeds-værdi er Salesforce den 61. dyreste på denne klode.

I stil med mange andre tech-giganter som Microsoft, Amazon, Google, SAP og Spotify har Salesforce for nylig meddelt, at man må skære ned i sit medarbejdertal. Hos Salesforce vil det være 10 procent af virksomhedens godt 73.000 ansatte….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun hver femte i dansk it er kvinde