Sonos bliver mere alsidig

Danmark i top til fjernarbejde´

(Foto: Nathan Dumlao / unsplash)

Hvad er vigtigt, når man vil arbejde i udlandet – f.eks. som selvstændig, udstationeret af virksomheden eller som freelancer?

Mange vil sikkert svare varme, sol og lave priser. Ligesom på en ferie.

Andre vil nok tage andre ting med i betragtningerne – som adgang til hurtige internet-forbindelser, cyber-sikkerhed, sociale og økonomiske forhold eller håndtering af Corona.

De er alle vigtige elementer, når man skal eller vil prøve ”remote working” eller fjern-arbejde på dansk.

(Foto: AdrienBe / Pixabay)

En form for beskæftigelse, der et vokset meget i de senere år. I takt med mere fleksible arbejds-betingelser og muligheden for at arbejde med en laptop næsten hvor som helst i verden.

Nord Security, der er specialist i netværks-sikkerhed, har derfor prøvet at tage pulsen på forskellige landes tiltrækning af fjern-arbejdere.

Via sit datterselskab NordLayer har Nord Security undersøgt forholdene i 66 lande og samlet dem i et Global Remote Work Index.

Her lander Danmark på en flot andenplads totalt set. Kun Tyskland er bedre, mens Finland må nøjes med en femteplads og Sverige med en position som nummer syv i verden. Norge hinker langt bagefter som nummer 31.

(Foto: Peggy og Marco Lachmann-Anke / Pixabay)

Danmark scorer bl.a. mange points i analysen på grund af vores høje internet-hastighed og i danskernes gode engelsk-kundskaber.

Med hensyn til sproglige evner overgås Danmark kun af Østrig, New Zealand, Israel og Malta, vurderer den nye undersøgelse.

Danmark er også med i den globale Top-5, når det gælder vores lands digitale og fysiske infrastruktur.

Vi er med i Top-10 for turist-attraktioner og lander på en global 12. plads med hensyn til cyber-sikkerhed. Det er noget bedre end de øvrige nordiske lande.

(Foto: Jodie Cook / Unsplash)

Her ender Sverige som nummer 17, Finland som nummer 28 og Norge som nummer 37 i datasikkerhed.

Til gengæld ryger Danmark helt til bunds, når det gælder det generelle prisniveau. Her roder Danmark rundt som nummer 60 af 66 målte lande.

Island, Norge og Schweiz er dog endnu dyrere at arbejde og bo i. De tre lande følger i hælene på Danmark som henholdsvis nummer 62, 63 og 64 i verden.

Her er til sidst nogle af Top-5 listerne i de vigtigste kategorier i det nye Global Remote Work Index:

Bedste lande til fjernarbejde:

  1. Tyskland
  2. Danmark
  3. USA
  4. Spanien
  5. Litauen

Cybersikkerhed:

  1. Slovakiet
  2. Litauen
  3. Tyskland
  4. Estland
  5. Grækenland

Økonomiske og sociale forhold:

  1. Canada
  2. Storbritannien
  3. Portugal
  4. USA
  5. Tyskland

Digital og fysisk infrastruktur:

  1. Sydkorea
  2. Singapore
  3. Emiraterne
  4. Danmark
  5. Schweiz

Corona-håndtering:

  1. USA
  2. Thailand
  3. Australien
  4. Finland
  5. Sydkorea

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sonos bliver mere alsidig