Slip for at hade din printer

Samsung stærkere i mellemklassen

(Foto: Nextpit)

Efter den nylige lancering af sine Galaxy S23 telefoner har Samsung brug for at styrke sine tilbud i mellemklassen.

Her vil kunderne typisk have telefoner med stor skærm og 5G, men de må altså ikke koste mere end 4.000 kroner. Gerne noget mindre.

Samsungs udspil til dette store publikum ventes at blive lanceret den 15. marts. Det sker i skikkelse af de to nye Samsung Galaxy A54 og A34 modeller.

Galaxy A54 kommer med en AMOLED skærm på 6,4 tommer. Den har Full HD+ grafik og en hurtig billed-opdatering på 120 Hz, så telefonen er velegnet til videospil.

Motoren ombord bliver en af Samsungs nye Exynos 1380 processor, der som standard assisteres af 6 GB RAM og 128 GB lager.

Samsung har på sine hjemmesider i Asien afsløret nogle af de farver, som de nye Galaxy A54 og A34 telefoner skal sælges i. (Foto: Samsung)

Kameraerne ombord skal være bedre og mere skarpe end på forgængeren A53. Hoved-linsen bliver på 50 megapixel og ledsages af en ultra-vidvinkel på 12 MP og en makro på 5 MP. Selfies skydes med et 32 MP kamera på forsiden..

Prisen er der ikke sluppet noget ud om, men Samsungs nuværende Galaxy A53 koster 3.500 kroner. Afløseren bliver næppe meget dyrere.

Den billigere Galaxy A34 ser ud til at få en større skærm end storebror A54 – nemlig 6,6 tomme. Til gengæld skal processoren være svagere – nemlig en MediaTek Dimensity 1080.

Køberen får et stor udvalg af A34 varianter med-størrelser fra 6 og 128 GB til 8 og 256 GB. Det er flot for en mellemklasse telefon, der ventes af koste lige under 3.000 kroner.

Telefonen ventes at få samme kameraer som på forgængeren A33. Det vil sige et 48 megapixel hoved-objektiv, en ultra vidvinkel på 8 MP og en 5 MP til makro. Selfie-skyderen på fronten har en 16 MP billedsensor.

Endelig er skærmen på Galaxy A34 en AMOLED-type med Full HD+ grafik på 2.400 gange 1.080 punkter….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slip for at hade din printer