Netflix æder mest

Hold trit med Garmin

 

(Foto: Garmin)

Garmin er tilsyneladende ved at varme op til sommer-sæsonen, hvor mange flere mennesker vil bevæge sig udendørs og dyrke sport.

Garmin står således ved start-linien med to nye smartwatches til løbere. Forerunner 965 og 265 er samtidig Garmins første af slagsen med moderne AMOLED skærme i.

Desuden har Garmin lanceret Enduro 2, der henvender sig lidt mere ekstreme sportsfolk og eventyrere, der godt kan lide at bevæge sig langt ud i terrænet.

Forerunner 265 kommer i to størrelser – 42 og 46 mm:

Målgruppen for Forerunner 265 og 965. (Foto: Garmin)

Den “lille” 265S kan køre i 24 timer på en batteri-opladning med GPS’en tændt. Klarer man sig uden navigation, får man 15 dage, inden batteriet skal fyldes op igen.

Den ”store” Forerunner 265 tilbyder 20 timer med GPS og 13 dage, hvor uret udelukkende bruges som smartwatch.

Begge ure kommer med avancerede løbe-features og sundheds-relaterede målinger som f.eks. hjerte-rytme-variationer (HRV), trænings-belastning og søvn-kvalitet.

De har også såkaldte Pulse Ox sensorer, “body battery” energi-overvågning, stress-målinger samt menstruations- og graviditets-alarmer.

Forerunner 265 og 965. (Foto: Garmin)

Dertil kommer visning af relativt konditions-niveau og VO2 optagelse. Det vil sige den maksimale mængde ilt, din krop kan bruge pr. minut i forhold til brugerens kropsvægt.

Endelig tilbyder de to nye Garmin Forerunner ure gode råd til løbe-træningen. Det kan enten ske ved hjælp af videoer fra ens foretrukne Garmin coaches eller adaptivt via anbefalede daglige workouts som optakt til f.eks. et konkurrence-løb.

Forerunner 965 er det mere luksuriøse løbeur med 1,4 toemmers AMOLED display, 31 timers batteritid med GPS og 23 dage uden.

965’eren har naturligvis alle de billigere modellers funktioner. Oveni kommer mere avancerede features som detaljerede klatre-målinger, real-time info om brugerens udholdenhed samt statistik over ens præstationer.

Målgruppen for Enduro 2. (Foto: Garmin)

Det kan f.eks. være ”load ratio”, der viser forholdet mellem en sports-udøvers trænings-belastning og, hvad de rent faktisk kan klare.

Hvis man ikke kun er til løb, men foretrækker en større spændvidde i sin udholdenheds-aktivitet, kan det nye Garmin Enduro 2 måske være et bedre valg.

Den vigtigste forskel på den nye 2’er og sin forgænger en 40 procent længere batteri-levetid. Takket være integrerede solceller kan man opnå 46 dage som smartwatch og 150 timer med GPS’en tændt.

Enduro 2 kommer også med en ny intelligent SatIQ kommunikation med GPS-satellitterne, der bl.a. giver mere præcis positions-bestemmelse.

Enduro 2. (Foto: Garmin)

Garmin Enduro 2 er fremstillet af titanium letmetal og disker f.eks. op med digitale TopActive landkort, der dækker alle kontinenter.

Enduro 2 kan spille musik og rummer en fleksibel LED-lampe, der kan bruges til alt fra lommelygte over strobo-lys til rødt alarm-lys, der kan ses over lange afstande.

Garmin Forerunner 265 og 265S koster 3.850 kroner. Når Forerunner 965 dukker op i slutningen marts, bliver det til priser fra 5.049 kroner.

Enduro 2 skal man betale 8.549 kroner for….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix æder mest