Nye Sony tv for enhver smag

Denne Motorola er super hårdfør

(Foto: Motorola)

Satellit-telefoner, der kan holde direkte kontakt oppe på himlen, er egentlig ikke nogen nyhed. De har eksisteret i flere årtier, men er aldrig blevet særligt udbredte.

Det skyldes ikke mindst høje priser for både telefon og samtaler. Dertil kommer, at mobilerne ofte har været store og klodsede.

Endelig har målgruppen været begrænset til f.eks. Iridiums telefoner, der bruger et netværk af 66 aktive satellitter, som svæver mange kilometer over jordoverfladen.

Dét ændrede sig, da Apple for godt et år siden lancerede et satellit-baseret Emergency SOS nødopkalds-system til iPhone.

(Foto: Motorola)

Når Apple lancerer noget nyt og spændende, bliver det nemlig hurtigt trendy. Uanset, om køberne egentlig har brug for det eller ej.

Apples system er begrænset til at sende sms beskeder til og fra geografiske områder, der ikke er dækket op mobiltelefon net.

Dem har vi ikke mange af i lille Danmark, måske bortset fra Grønland. Derfor bliver Apples system heller ikke solgt herhjemme. Kun i store lande som f.eks. USA og Canada.

Apples udspil har dog vækket konkurrenterne. Derfor viser flere smartphone fabrikanter med Samsung i spidsen nu alternative satellit-systemer.

Flere og flere smartphone fabrikanter vil nu tilbyde satellit-kommunikation til og fra øde geografiske områder, hvor der ikke er mobiltelefon dækning. (Foto: Bullit Group)

Senest er det Motorola, der jo har en meget større tradition for hårdføre radiotelefoner. Længe, før iPhone kom på markedet, solgte Motorola special-mobiler til f.eks. politi, militær og rednings-tjenester.

Never mind. Nu om dage er Motorola en del af verdens største pc-fabrikant Lenovo, og så skal der også tænkes i private forbrugere og store styktal.

Motorolas nye udspil hedder Defy² . Det er  henholdsvis en hårdfør ”håndværker-mobil” og en lille dongle, der som de første på markedet kan bruge Bullit Satellite Messenger tjenesten.

De tilbyder avanceret to-vejs messaging, lokations-deling og SOS assistance. Præcist som Apple og igen med sms-beskeder. Ingen samtaler.

Satellit kommunikationen fra Bullit Group kan bruges til sms meddelelser og nødopkald – ikke til telefon samtaler. (Foto: Bulli Group)

Motorola Defy² ser ellers ganske uskyldig ud. Ingen ville tro, at den anonyme og ret slanke smartphone kan overholde de skrappe militære MIL-SPEC 810H krav.

Det betyder, at Defy² kan tåle at falde 1,8 meter ned på f.eks. sten uden at gå i stykker. Som led i MIL-testene har Motorola telefonen også overlevet adskillige styrt på en stålplade. Vel at mærke både på højkant, på siden eller fladt på ryggen og glasforsiden.

Naturligvis er Motorola Defy² også meget vand- og støvtæt. Med sine IP68 og IP69K godkendelser klarer mobilen snildt dyk under vand ned til fem meters dybde uden at drukne. Stærk bestråling er  heller ikke noget problem.

Meget praktisk har Motorola sørget for at give Defy2 et hygiejnisk indpakning. Det betyder, mobile ikke kun kan rengøres med sæbe og vand.

Motorolas Defy satellit dongle har direkte og fysiske knapper, der kan betjenes med handsker på. (Foto: Motorola)

Den tåler også renseklude med alkohol, ligesom coveret er lavet med anti-mikro-biologiske og anti-bakterielle overflade.

Indendørs er Motorola Defy² . Med en MediaTek Dimensity 930 processor bliver telefonen aldrig en hurtigløber, men den har 5G, 6 GB RAM og 128 GB lager som standard. Lageret kan udvides med microSD kort.

Skærmen ser også ud til at være bedre end på typiske håndværker-mobiler. Den er på 6,6 tommer og viser billeder i Full HD+ kvalitet.

Displayet er sågar hurtigt – 120 Hz – så det fungerer godt med videospil. Bjergbestigere, sejlere, landmænd, vandrere og redningsfolk skal vel også more sig ind imellem.

Motorolas lille Defy dongle med Bluetooth kan give alle smartphones – både iPhone og Android – en satellit forbindelse. (Foto: Motorola)

De vil nok også sætte pris på, at det indbyggede batteri kan holde Motorola Defy² kørende i to døgn. En opladning kan derefter foregå med 15 watt både via kabel og trådløst.

Endelig rummer Motorola nyheden tre fornuftige kameraer: Hoved-objektivet er 50 megapixel og suppleres af en super vidvinkel på 8 MP og en makro på 2 MP. Selfie-skyderen på fronten har en ( MP billedsensor.

Motorola har endnu ikke meddelt, om Defy² vil blive markedsført i Skandinavien og Danmark. I første omgang står USA, Canada og Latinamerika for tur.

Amerikanerne vil kunne købe Defy² for 600 dollars eller ca. 4.300 kroner inklusive et 12 måneders SOS satellit-abonnement.

Motorola håber at kunne sælge sin nye Defy telefon eller dongle til et publikum, der færdes langt fra byer og mobilnet. (Foto: Motorola)

Til sidst en god nyhed til dem, der er glade for deres nuværende smartphone. De kan nemlig også få satellit-hjælp fra Motorola.

Det sker via en lille trådløs Bluetooth dongle, som Motorola kalder Defy Satellite Link. Donglen passer til alle mobiler med Bluetooth – inklusive iPhone og Android.

Også donglen er MIL-SPEC 810H godkendt og vandtæt efter IP68. Indendørs sidder et 600 mAh batteri, der kan køre i adskillige dage på en opladning.

Motorola vil sælge satellit-donglen til priser fra 99 dollars. Derudover kommer abonnement på Bullits Essentials Messaging service, der koster mindst 149 dollars om året….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye Sony tv for enhver smag