Disse mobiler købte vi i februar

Danmark savner 200.000 it-folk

(Foto: Studio Republic / Unsplash)

Ifølge EU bør der i 2030 være 20 millioner it-specialister i Europa for at kunne følge med efterspørgslen efter digitale kompetencer på arbejdsmarkedet.

Det er mere end en fordobling på blot otte år i forhold til det nuværende antal i EU, som er på 8,9 millioner.

Skal Danmark følge EU’s forudsigelser, får vi brug for 200.000 flere it-specialister end de ca. 160.000, vi har i dag.

Hvor vores lille land skal trylle de mange mennesker frem på under otte år, er et stort spørgsmål:

”Det vil kræve en massiv politisk indsats, hvis ikke Danmark skal sakke bagud i forhold til resten af Europa på den digitale front,” konstaterer Natasha Friis Saxberg. Hun er adm. direktør for IT-Branchen.

Siden 2010 er antallet af it-specialister i Danmark steget med 27,4 procent. Det lyder jo meget imponerende, men kun indtil man ser de tilsvarende tal fra andre lande.

Man kan også illustrere Danmarks it-problem på en anden måde: Andelen af it-specialister på vores arbejdsmarked ligger på 5,6 procent. I Sverige er den 8,0 procent

”Det er stærkt bekymrende, at vi mangler de digitale håndværkere, der skal bygge og sikre vores fremtidige samfund. Hvis vi ikke får løst den udfordring, risikerer vi lavere vækst, beskæftigelse og velfærd i forhold til resten af Europa,” mener Natasha Friis Saxberg….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i februar