USA og Canada forbyder TikTok

Xiaomi udvider i Danmark

(Foto: Xiaomi)

Den kinesiske elektronik-gigant Xiaomi slås med OnePlus om at være det tredje-største mobiltelefon mærke på det danske marked.

Men Xiaomi vil også gerne vise danskerne, at man kan meget andet end smartphones.

I Kina fremstiller Xiaomi alt fra fitness-ure og smartwatches, over mobiler og laptops til øretelefoner, tv-apparater og elbiler.

I forbindelse med den aktuelle Mobile World Congress i Barcelona har Xiaomi præsenteret en hel stribe nyheder, hvoraf flere også vil lande på danske forhandleres hylder i de kommende måneder.

(Foto: Xiaomi)

Det drejer sig dog næppe om Xiaomis nye briller til Augmented Reality (AR). De skal være blandt de første på markedet, der kan levere billeder i ”Retina kvalitet.”

Xiaomi benytter den nyeste micro-OLED teknologi til de displays, der sidder i brilleglassene. De skal bl.a. sikre en lysstyrke på 1.200 nits.

Desuden er Xiaomis nye Discovery Edition briller ikke begrænset af kabler som så mange andre briller til Augmented og Virtual Reality.

Xiaomi har nemlig indbygget sin egen trådløse teknologi, der er meget hurtigere end det udbredte Bluetooth. Forsinkelsen mellem briller og signalkilde er helt nede på kun tre millisekunder.

(Foto: Xiaomi)

Modsat mange af rivalerne på markedet skal Xiaomis nye briller kunne integreres nemt med smart hjemme-elektronik.

På messen i Barcelona viser Xiaomi bl.a, hvordan man via AR-brillerne kan tænde og slukke for lamter eller vælge et show fra tv og vise dets billeder i brilleglassene.

Mere jordnære og tæt på danske butikker er Xiaomis nye Buds 4 Pro øretelefoner, Watch S1 Pro uret og det elektriske løbehjul Scooter 4 Ultra.

De nye trådløse øretelefoner placerer sig tæt på topklassen, når det gælder tekniske specifikationer. Om det også gælder prisen, må vi se, når Buds Pro 4 lander i Danmark.

(Foto: Xiaomi)

Øretelefonerne bruger bl.a. Sonys LDAC teknologi med en avanceret digital-til-analog konverter, der tilbyder lydkvalitet i hi-res klassen. Den arbejder med 32 bit og kan overføre lyd-informationer med hurtige 990 kbps.

Xiaomis nyhed skal også indeholde en form for Surround Sound. Samtidig sørger den aktive støjreduktion for, at uønskede lyde bliver filtreret effektivt bort med 48 dB. Det er meget.

Xiaomis nye Watch S1 Pro fremtræder i et klassisk cirkelrundt urdesign. AMOLED-skærmen på 1,47 tommer er beskyttet af ridsefast safirglas og kan vælges med over 100 forskellige urskiver.

Indendørs i uret ligger også over 100 apps til at måle bærerens sundheds-tilstand og trænings-øvelser.

Ret usædvanligt er urets batteri. Ikke kun kan det holde i 14 dage, men det kan samtidig lades op trådløst fra 0 til 100 procent på kun halvanden time. Dertil kommer, at 10 minutters opladning kan give kapacitet til to ekstra dage.

Endelig er der Xiaomis nye Electric Scooter 4 Ultra, der skal understrege Xiaomis førende position i elektriske løbehjul.

Nyheden har en motor-effekt på 940 watt, der som udgangspunkt sikrer en tophastighed på 25 kilometer i timen. Andre hastigheder kan indstilles, så de passer til lokale færdselsregler.

Xiaomi løbehjulet skal kunne klare bakker med stigninger på 25 procent. Batteriet er stort nok til 70 kilometer med en kører på 80 kilo og en march-hastighed på 15 km/timen.

Løbehjulet er vand- og støvtæt efter IP5 standarden. Det har samtidig dobbelt affjedring, så køreturen kan blive mere jævn og komfortabel….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA og Canada forbyder TikTok