Nokia skifter logo

Elcykel styres som et fly

(Foto: Adrien Crasnault / Mocci)

Moderne passager- og militærfly styres elektronisk. Med ”fly by wire” er der ingen hydrauliske forbindelse mellem cockpit og vinger.

Denne teknologi ser nu også ud på at være på vej til cykler. I stedet for de besværlige kæder, som hele tiden skal smøres og strammes, bruger den nye tyske Mocci Smart cykel en generator ved pedalerne og et elektronisk kabel til en elmotor i baghjulet.

Systemet er opfundet af tyske Schaeffler, der er en af verdens store underleverandører til bilindustrien, Nu er det så første gang, at man ser den spændende Free Drive teknologi men det første gang, at man nu ser teknologien anvendt i et kommercielt tilgængelig cykel via det tyske firma CIP Mobility.

Når cyklisten træder i pedalerne, fortsætter energien ikke som normalt til hjulet via en kæde eller en rem.

(Foto: Adrien Crasnault / Mocci)

Den opsamles i en generator, hvor den mekaniske energi omdannes til elektrisk. Den overføres så til en elmotor i cyklens baghjul.

Undervejs kan strømmen også gemmes i et batteri, så man har energi og el-assistance, når det går op ad bakke, eller man cykler i modvind.

Samtidig indeholder cyklen et ”regenerativt” bremse-system, der opsamler energi under opbremsning og sender den til lagring i Li-ion batteriet.

Via et kontrol-panel på styret kan cyklisten bestemme, hvor meget han eller hun vil trampe I pedalerne for at holde en march-hastighed.

Sådan ser hemmeligheden i det spændende nye cykelkoncept ud. Pedal-generatoren er modulopbygget og kan indbygges i mange forskellige cykel-design. (Foto: SevenM / Schaeffler)

Schaeffler oplyser, at firmaets hybride Free Drive system er fem procent mindre effektiv end en cykel med konventionel kæde.

Omvendt giver systemet meget større frihed i cyklens design. Man behøver jo ikke længere have kranken og pedalerne forbundet mekanisk til hjulet. Det foregår nu via en tynd ledning.

Free Drive kræver også meget mindre vedligeholdelse end en kæde.

Endelig kan det elektriske system f.eks. også bruges til at fjernstyre bremser på en eventuel cykel-anhænger.

Free Drive systemet vil også kunne bruges i større transportcykler til budtjenester i større byer. (Foto: Daniel Karmann / Schaeffler).

CIP Mobility vil i første omgang kun sælge Mocci Smart cyklen i større antal til virksomheder, der satser på udleje af cykel, bike-sharing projekter, cykelbude og lignende.

De vil få en cykel, der også på andre områder er meget moderne.

Stellet er f.eks. sprøjte-formet af genbrugs-plastik. Fælene er støbt i ét stykke, og cyklen har integreret computer med GPS, trådløs alarm osv.

Meget praktisk er også, at Mocci Smart er forsynet med en stribe forskellige ophængnings-punkter, hvor man kan placere bagagebokse, kurve osv. En separat cargo trailer kan tilkøbes….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia skifter logo