Smykke med musik i

Nokia lettere at reparere

(Foto: HMD Global)

De færreste har vel haft deres smartphone åben eller skilt ad.

Klogt nok, fordi det går ud over garantien, og stumperne i telefonen sidder så tæt pakket, at det kan være svært at samle den korrekt igen.

Alligevel har vi i det seneste år sendt en trend imod, at store fabrikanter tillader deres brugere at reparere deres mobiler selv.

Det gør bl.a. Apple, Samsung og Google i forbindelse med flere af deres modeller – og foreløbigt kun i USA og Canada.

Sådan ser en Nokia G22 telefon ud, når den er skilt ad. (Foto: HMD Global)

Kurs-ændringen kommer efter pres fra stærke forbruger-organisationer. De mener, at prisen er alt for høj, når man f.eks. skal have udskiftet batterier, skærm eller defekte stik hos en autoriseret forhandler.

Som den første smartphone-fabrikant går Nokia hele vejen. Den nye G22 er den første smartphone, der er designet til at være let at reparere. Det får også danskere adgang til.

G22 er samtidig første eksempel på Nokias nye ”QuickFix” program, som også vil blive implementeret i andre fremtidige telefoner fra den finske fabrikant.

I den forbindelse er Nokia eller rettere HMD Global, der har købt retten til at bygge Nokia telefoner nu om dage, gået i samarbejde med amerikanske iFixit.

Nokia G22 kommer med tre kameraer, men kun 4G. (Foto: HMD Global)

iFixit er berømt for at skille nye smartphones, tablets, laptops, øretelefoner og smartwatches ad for at tjekke, hvor servicevenlige de er.

iFixits resultater bliver vist i mange internationale medier. Konklusionerne kan derfor have stor indflydelse på fabrikanternes image.

Især i disse tider, hvor genbrug og forlængelse af mobilers levetid står højt på dagsordenen hos både forbrugere og politikere.

iFixit skal også kunne levere alle reservedele og værktøjer online, som er nødvendige for at reparere og udskifte vigtige elementer af telefonerne.

Her ses det Fix It kit med værktøjer, som også danskere kan købe til reparation af deres Nokia G22 telefon. (Foto: HMD Global)

Et Fit Kit med værktøjer skal kunne fås for seks euro, mens et nyt batteri skal koste 25, en ny skærm 50 euro, et nyt bagpanel 25 og en opladningsport 20 euro. De skal bestilles på www.ifixit.com.

Den nye Nokia G22 er klædt i et cover, der er lavet 100 procent af genbrugs-plastik. Desuden lover  HMD Global to år med Android opdateringer, tre års sikkerheds-updates samt hele tre års garanti.

Selve telefonen er bestemt ikke en topklasse-model. Den har f.eks. kun 4G og en 6,5 tommers skærm i beskeden HD-kvalitet. Display er dog rimeligt hurtigt med en billed-opdatering på 90 Hz.

Processoren er den kinesiske Unisoc T606, der sidder i mange lavpris-telefoner fra Fjernøsten. 4 GB RAM og 64 GB lager er standard, men kan udvides via MicroSD kort.

Den store nyhed i Nokia G22 er, at telefonen er den første, som er nem at reparere – også for menigmand. (Foto: HMD Global)

På ryggen af Nokia G22 sidder tre kameraer med 50 megapixel i hoved-objektivet, 2 MP til makro nær-optagelser og 2 MP til dybde-måling.

Batteriet på solide 5.050 mAh kan oplades med 20 watt via kabel. Det er på højde med iPhones, men langt under mange Android telefoner i selvbudget-klassen.

Når Nokia G22 lander i danske butikker til marts, bliver det til en pris af 1.499 kroner. Telefonen fås i farverne grå og blå.

Endelig fortæller HMD Global, at man her i 2023 – som den første større fabrikant – vil flytte produktionen af telefoner med 5G fra Kina til Europa.

Det vil i givet fald være helt i sync med EU’s bestræbelser på at gøre sig mindre afhængig af fabrikker i Asien….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smykke med musik i