Her er OnePlus’ nye Concept mobil

Nu går Sonos ind for Bluetooth

Sonos Era 100 i hvidt. (Foto: The Verge)

Sonos er for mange indbegrebet af trådløse højttalere i Hi-Fi klassen. Få andre mærker har slået deres navn så fast i dette voksende marked som Sonos.

Denne position skal nu udbygges med de to nye Era 100 og Era 300 højttalere, hvis udseende nu er blevet afsløret via en artikel i det amerikanske medie ”The Verge.

Deres eksistens har været kendt længe, og rygterne har været mange. Nu mangler vi så bare at kende de danske priser og lanceringsdato.

Datoen er nok ikke så langt borte, når Sonos tillader, at så skarpe og detaljerede fotos bliver lækket til verdenspressen.

(Foto: The Verge)

En vigtig nyhed i forbindelse med Era 100 og 300 får indbygget Bluetooth:

Det betyder, at højttalerne bliver meget mere alsidige og kan fungere sammen med de fleste mærker mobiltelefoner, tablets, laptops, bærbare højttalere og for den sags skyld også med moderne pladespillere, der har Bluetooth ombord.

Hidtil har Sonos ellers udelukkende brugt sit eget trådløse system, som kun Sonos egne produkter og de bokse, Sonos bygger sammen med IKEA, har adgang til.

Mere usikkert er, hvordan Sonos vil styre og begrænse den nye åbenhed i forhold til eksterne musik-tjenester som Apple Music.

Sonos Era 100 får både Bluetooth og en line-in forbindelse via USB-C kabel. Dem savner den nuværende Sonos One. (Foto: The Verge)

Splittet mellem Sonos og Apple bliver nok mest tydeligt i den store Era 300 model, der fra starten er udviklet med med rumligt Spatial Audio for øje.

Det er et område, hvor Apple selv søger at positionere sig som markedets førstevalg. Spørgsmålet er derfor, om titusinder af sange med Dolby Atmos på Apple Music kan afspilles på de nye Sonos bokse.

Et andet spørgsmål er, hvilke stemme-styrings-systemer man vil kunne bruge på Era 100 og Era 300.

Formentlig vil det kun være Amazon Alexa og Sonos egen Voice Control assistent, der allerede jab fungere side om side på Sonos nuværende højttalere på markedet.

Til gengæld er Apples Siri på forhånd udelukket, mens Sonos i øjeblikket fører en juridisk strid med Google om dennes Assistent. Vi får se.

Her ses sorte Era 100 anbragt som baghøjttalere i et surround sound system. (Foto: The Verge)

Både Era 100 og 300 får en ekstra knap i forhold til andre Sonos højttalere:

Den kan for en tid koble de indbyggede mikrofoner fra, så boksen ikke kan lytte med i, hvad dens brugere snakker om. På bagsiden af Era sidder yderligere en knap, der slukker mikrofonerne permanent.

Mange flere specifikationer er ikke offentliggjort ud over de forventede priser. Era 100 skal således koste 250 dollars eller ca. 1.750 kroner. Den større Era 300 skal man betale 450 dollars eller ca.   3.200 kroner for.

Era nyhederne skal være del af Sonos hjemme-biograf systemer på linie med Sonos Rat, Sonos Beam og soundbaren Sonos Arc.

Sonos Five modellen ventes at fortsætte, mens den veltjente Sonos 100 bliver afløst af den nye Era 100 højttaler….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er OnePlus’ nye Concept mobil