Øretelefoner til sportsfolk

Hvor henter du dine nyheder?

(Foto: Austin Distel / Unsplash)

Det er en trist kendsgerning, at flere og flere traditionelle medier enten lukker eller i det mindste må skære voldsomt ned.

Det har vi på det seneste også mærket i Danmark, hvor først BT stoppede som print-avis, mens alle mediehusene annoncerede fyringsrunder.

Forklaringen har hver gang været, at læserne er flyttet over på internet, hvor de foretrækker at læse deres artikler på mobil, tablet eller pc. Mange vælger også, at få læst nyhederne op over øretelefoner.

Denne trend er måske ikke den hele sandhed. Ifølge en ny analyse har de sociale medier nemlig overtaget positionen som amerikanernes foretrukne nyhedskanal.

Modsat de unge foretrækker ældre amerikanere at få deres daglige nyheder via tv eller avisen på papir. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Derefter følger online medier, tv og radio. Aviser og dagblade på papir lander helt nede på en sjetteplads med 12 procent.

Aviserne kan til gengæld glæde sig over at have den højeste troværdighed sammen med radioen. Henholdsvis 61 og 64 procent, viser analysen fra Morning Consult.

Denne trend er interessant, fordi amerikanerne bruger de sociale medier mest til daglige nyheder, men samtidig erkender, at de ikke tror voldsomt meget på indholdet.

Med 34 procent har sociale medier nemlig den laveste troværdighed af alle. Den nærmeste rival er podcasts med kun 39 procent troværdighed.

(Infografik: Statista.com)

Analyse-bureauet Morning Consult fortæller, at det især er de ældre amerikanere, der foretrækker nyhedsdækningen i tv. Hos de over 65-årige er det 32 procent, hos de 45- til 64-årige 24 procent og 18 procent i aldersgruppen 35 til 44 år.

Aviser har også den største tilhænger-skare hos de amerikanske pensioner. 21 procent af de over 65-årige læser deres nyheder på papir – mod kun 10 procent i de yngre aldersgrupper.

Helt omvendt ser situationen hos de unge i USA. 45 procent af de 18- til 34-årige henter (udelukkende) deres daglige nyheder via sociale medier.

Med 44 procent er tallet næsten lige så højt hos de 35- til 44-årige. Blandt de gamle er der kun 24 procent, som bruger sociale medier som deres primære nyhedskilde. I aldersgruppen 45 til 64 år ere det hver tredje….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner til sportsfolk