Slut med fedtede displays

Snapchat har igen vokseværk

(Foto: Mr. JayW / Pixabay)

I de seneste par år har det sociale medie Snapchat stået noget i skyggen af sine større konkurrenter Facebook, Instagram og TikTok.

Twitter er noget mindre end Snapchat i størrelse,, men har hentet meget mere omtale. Det skyldes dog ikke det sociale medies kvalitet, men dets brugere – Donald Trump – og den nye ejer Elon Trump. Ham fra Tesla.

Lidt mere uden for rampelyset ser Snapchat ud til at være vokset stille og roligt. I dag melder Snap således ud, at man har passeret 750 millioner aktive brugere om måneden – de såkaldte MAUs.

Samtidig fortæller Snap, at over 375 millioner brugere hopper ind i Snapchat app’en hver eneste dag,

Nu er målet for Snapchat at nå en milliard brugere i verden i løbet af to til tre år. Dermed vil Snapchat komme i et elitært selskab med Facebook, Instagram, Tiktok. Messenger, YouTube og Whatsapp.

Siden august sidste år skal man betale for at få adgang til mange af Snapchats funktioner. Det ser ikke ud til at have skræmt brugerne. (Foto: Souvik Banerjee / Unsplash)

Vejen er dog stadig laaangt op til Facebook, der har 2,96 milliarder brugere om måneden og to milliarder, som kigger forbi mindst én gang om dagen. Disse brugere kaldes for DAUs.

Snapchat har dog mindst én stor fordel fremfor Facebook. Snappen vokser støt, mens «fjæset» er gået i stå med hensyn til nye brugere.

I gamle dage var Snapchat især et amerikansk fænomen. Det har ændret sig i de senere år, således at over 150 millioner af det sociale medies aktive brugere i dag befinder sig uden for USA.

Snap oplyser samtidig, at man har over 75 procent af de 13- til 34-årige i 20 lande som sine kunder.

Snap-brugere skriver mindst fem milliarder indlæg om dagen, mens over 300 millioner klikker ind på Snap Map hver måned.

På grund af økonomiske årsager måtte Snapchat sidste efterår droppe markedsføringen af sin sjove Pixy drone, der kunne tage flyvende selfies af sine brugere. (Foto: Snap)

Endnu mere imponerende er, at Snapchat har kunnet hente over 2,5 millioner betalende abonnenter til sin nye Snapchat+ tjeneste, der blev introduceret for kun syv måneder siden.

Netop betaling for medlemskaber har været et ømtåleligt emne for alle sociale medier, fordi de er bange for at miste brugere, når de skal have pungen frem.

Den store fremgang for Snapchat er kommet i det seneste år efter to hårde 2021 og 2022 for det sociale medie.

Snaps aktier faldt således med 80 procent fra slutningen af 2021 til midten af sidste år. Det resulterede i fyringer af 1.300 ansatte og stop for projekter som den skægge Pixy drone til selfie-optagelser.

Snapchat er det tredje-største sociale medie i Danmark efter Facebook og Instagram. Op imod 42,7 procent af danskerne er eller har været medlem af Snapchat….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med fedtede displays