Trussel mod Samsung og OnePlus

Opdatér dine Apple enheder NU

(Foto: Malte Helmhold / Unsplash)

Som noget helt usædvanligt har Danmarks ypperste specialister i datasikkerhed udsendt en direkte opfordring til, at iPhone-ejere skal opdatere deres mobiler så hurtigt som muligt. Det samme gælder brugere af Apple iPads og Mac computere.

Center For Cybersikkerheds Situationscenter (CFCS) , der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, advarer samtidig om, at man har fundet to sårbarheder i de nuværende styresystemer til Apples populære gadgets.

Apple udsendte mandag nye opdateringer til iOS, iPadOS og MacOS, som man bør reagerel så hurtigt som muligt for at få lukket eventuelle huller.

Ifølge en tweet fra CFCS tillader hullerne ”eksekvering af arbitrær kode.”

I menneskesprog betyder det, at eksterne programmer og apps kan få uønsket adgang til vigtige dele af Apples telefoner, tablets og pc’er.

(Foto: Apple)

Mere præcist drejer det sig om to såkaldte ”zero-day” sårbarheder – CVE-2023-23514 og CVE-2023-23529 – som hackere kan misbruge.

Problemerne ligger åbenbart i Apples browser-basis WebKit, der bruges af Safari, Mail, App Store og andre apps.

Besøger man således en farlig og manipuleret webside, kan den få ens mobil, tablet eller Mac til at downloade og udføre skadelige programmer.

Faren er ikke kun teoretisk: Ifølge Apple har man informationer om, at hullerne bliver brugt aktivt af hackere og cyberkriminelle.

Derfor er det meget vigtigt, at Apple-brugere opgraderer til f.eks. de nye iOS 16.3.1 og iPadOS 16.3.1 version på iPhone, så man også fremover kan surfe sikkert på internet.

Hullerne i iOS styresystemet kan betyde, at uønskede personer kan lægge farlige apps ind på din iPhone. (Foto: Gizchina)

Apple har samtidig benyttet lejligheden til at rette en stribe andre fejl i sine enheder:

For eksempel har tale-assistenten Siri haft problemer med at finde ting og brugere, der er registreret i Apples ”Hvor er” tjeneste.

Benytter man iCloud, kan der ske fejl i visningerne, eller man kan opleve, nogle indstillinger simpelthen ikke fungerer. Desuden virker datasikkerheden i iCloud heller ikke altid efter hensigten.

Endelig har Apples meget omtalte ulykkes-genkendelse, som blev indført med iPhone 14, sørget for en stribe fejl-alarmer i ski-områder.

Alle disse svagheder skal være løst, når man opdaterer sine iPhones, iPads og Apple Macs så hurtigt som muligt.

Du kan sikre din iPhone, iPad og Mac ved at gå ind under ”Indstillinger”, vælge ”Generelt” og klikke på ”Softwareopdatering”. Så skal styresystemet klare resten og opdatere sig selv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trussel mod Samsung og OnePlus