Virtual Reality uden briller

Første elbil som er topløs

(Foto: MINI)

I går gav EU-parlamentet benzin- og diesel-drevne biler deres dødstød. Fra 2035 må der kun sælges nye personbiler og små varevogne med elmotor.

Med fin timing præsenterede BMW-ejede Mini samtidig den første cabriolet på markedet, som kører fuldt elektrisk.

Med andre ord vil den eneste larm, man vil høre i MINI Cooper SE Convertible være vindstøj og, hvad man streamer af musik på bilens stereo-anlæg.

Selve den topløse MINI er ikke ny som sådan. Den blev vist første gang for knap et år siden, men dengang hed det, at den skægge elbil kun var en prototype og ”not-for-sale.”

(Foto: MINI)

Den holdning har MINI åbenbart ændret. Nu skal den elektriske cabriolet bygges i et limiteret antal på 999 eksemplarer.

Det sker på MINI’s fabrik i Holland, hvor også den benzin-drevne udgave bliver samlet. Den kan man til gengæld få fat i helt uden problemer.

Den topløse MINI rummer en elmotor på 184 hestekræfter eller 135 kilowatt. Batteriet er lille, så rækkevidden er på kun 201 kilometer pr. opladning.

Specielt hurtig er den elektriske MINI heller ikke. Den går fra 0 til 100 kilometer på 8,2 sekunder. Fint i forhold til benzin-drevne cabrios, men ikke sammenlignet med andre elbiler i de højere prisklasser.

Kalechen på den nye MINI kommer med et Union Jack mønster, og den kan lukkes og åbnes fuldt elektronisk. Dog kun ved hastigheder op til 30 kilometer i timen.

(Foto: MINI)

 

Andre lækre detaljer på MINI Cooper SE Convertible er specielle håndsmedede fælge i genbrugs-aluminium, lædersæder med varme samt dørhåndtag, for- og baglys rammet ind i bronze.

Desuden kan man flere steder på bilen se et løbenummer, der viser, hvilken af de 999 eksemplarer, man har været så heldig at sikre sig.

MINI gør opmærksom på, at andre cabriolet’er på markedet fås med hybrid motor, men ikke fuldt elektrisk.

Derfor vil MINI Cooper SE Convertible blive et vigtigt element i bilmærkets strategi om at overgå fuldt ud til eldrift.

Hovsa – glemte jeg at nævne noget om prisen? Den vil MINI ikke oplyse endnu. Heller ikke, hvornår man kan købe nyheden….

(Foto: MINI)

1 kommentar

  • Angela Macghey

    Hello leifshows.dk admin, You always provide in-depth analysis and understanding.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virtual Reality uden briller