IBM og SAP massefyrer


(Foto: Rosemary Etoufee / Wikimedia)
Det kan godt være, at den danske it-branche ikke kan skaffe personale nok – og derfor må skrue ned på sine eksport-ambitioner.
Situationen ser helt anderledes ud hos de internationale kæmper i it og internet. De er midt i store fyrings-runder efter at have udvidet vildt under Corona pandemien.
I hælene på Microsoft, Google, Meta, Salesforce og Amazon melder IBM og SAP ud i dag, at man vil sige farvel til henholdsvis 3.900 og 3.000 folk på verdensplan.
IBM går ellers forrygende godt, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. I 2022 voksede IBM’s omsætning hurtigere end nogensinde før og nåede 412 milliarder kroner.
Det er længe siden, at IBM tjente sine penge på pc’er. I dag er Big Blue – IBM’s gamle kælenavn – primært en konsulent- og system-udviklings-virksomhed.

Selvom SAP tjener gode penge med sine cloud-services, er den tyske software-gigants overskud styrtdykket i 2020. (Foto: Franken Architekten / Wikimedia)
Hos IBM svarer de 3.900 fyrede til ca. 1,5 procent af arbejdsstyrken. De pågældende vil forsvinde fra IBM afdelinger, der ikke længere er i vækst. IBM vil samtidig med at fortsætte med at ansætte folk til sine projekter med fremgang i.
Senere i dag kom så nyheden, at Europas største software-firma – det tyske SAP – vil sige farvel til 3.000 medarbejdere. Det sker som led i en omstrukturering af organisationen, der skal gøre SAP mere effektiv og profitabel.
I 2022 sank SAP’s netto-overskud med 2/3 til 1,7 milliarder euro, selvom omsætningen voksede med 11 procent til 30,9 milliarder euro.
SAP vil fremover koncentrere sig om sin kerne-forretning med økonomi-systemer til større virksomheder. Investeringer i upstarts og mere perifære aktiviteter vil blive skruet ned eller helt afviklet, skriver det tyske erhvervsmedie ”Business Insider….”
Ingen kommentarer endnu