Endnu større lyd fra små B&W

Messenger får bedre kryptering

(Foto: Meta)

Mens WhatsApp længe har haft som sit stærkeste argument, at meddelelses-app’en krypterer al sin online kommunikation, har søster-programmet Facebook Messenger hinket noget efter på dét punkt.

Messenger tilbyder ganske vist også end-to-end kryptering af chats. Det, der med en teknisk betegnelse kaldes E2EE.

Men Messenger har altså manglet sjove og praktiske features som at tilføre f.eks. emojis, temaer, reaktioner og gruppe-profil-fotos til sine “hemmelige” samtaler. De måtte stort set holdes på en lidt fersk og hvid baggrund.

Hvis man bruger Messenger på en Android telefon eller tablet, kan man sågar drage fordel af styresystemets smarte ”flydende bobler”. Desuden fungerer aktiv status visning og weblink previews i den nye opdatering af Messenger.

(Foto: Meta)

Kryptering er dog fortsat ikke standard, når man åbner Messenger. Den skal slås til via menu-punktet ”Secret Conversations” og fungerer lige nu kun på en-til-en chats. Gruppe-samtaler kommer først senere.

Med 1,3 milliarder brugere er Facebook Messenger verdens fjerde-største sociale medie. Udvidelsen med mere kryptering vil være populær hos mange brugere, men næppe hos politikere og myndigheder.

I USA og Storbritannien vil politikere gerne have forbudt end-to-end kryptering, fordi kriminelle kan gemme sig i de hemmelige samtaler og forhindre politi og efterretnings-tjenester i at kigge med.

Til sidst skal lige nævnes, at også Messengers søster-app Instagram tilbyder en vis grad af kryptering i en-til-en chats….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu større lyd fra små B&W