Én laptop til det hele

Hiper runder 100.000 kunder

(Foto: Mikhail Nilov / Pexels)

(Opdateret) TDC-koncernens specialist i hurtige internet-forbindelser til lav pris vokser hurtigere end forventet. Hiper har således rundet 100.000 kunder.

Det er årets første store og positive nyhed fra Nuuday. Det er den del af den gamle TDC-koncern, som samler de forskellige datterselskaber. Selve netværket ligger under TDC Net.

Hiper har nydt godt af, at rigtigt mange danskere har sikret sig hurtige internet-forbindelser under Corona. Det høje salg er dog fortsat efter pandemien, og Hiper regner med, at opturen vil gå videre her i 2023.

For at støtte vækst-ambitionerne vil Hiper sætte ekstra fart på digitalisering og fiberdækning.

Hiper er f.eks. kommet ind på flere andre fibernet end TDC’s eget. Desuden foregår en stor del af Hipers salg og kundekontakt foregår allerede i dag digitalt.

Den trend vil blive øget i de kommende år, når TDC-koncernen omsider får sine mange forskellige computer-systemer udskiftet med ét enkelt.

De ældste computere hos den danske telegigant er over 30 år gamle. Det vil sige, at de stammer fra it-historiens stenalder.

Hiper blev stiftet i 2015 med det ene formål at sælge hurtigt internet til en lav pris. Stiftere var de tre erfarne tele-iværksættere Nicolai Lamborg, Stig Myken og Simon Skals.

De to førstnævnte stod også bag lavpris-selskabet Fullrate, som de solgte til TDC i 2009 for et tre-cifret million-beløb. I 2018 gik Hiper samme vej….

I dag dækker Hiper over to millioner danske husstande med hurtigt internet. De kan i øjeblikket købe 1.000 Mbit linier på fibetnet via et introduktions-tilbud på 199 kroner om måneden. Efter tre måneder stiger prisen til 299 kroner pr måned….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én laptop til det hele