Windows 11 bliver hurtigere

Gakkede gang-arter er sunde

(Foto: Eduardo Unda-Sanzana / Wikipedia)

Vi har altid vidst, at Monty Python’s Flying Circus har været god massage for lattermusklerne. Det gælder ikke mindst John Cleese’ uforglemmelige ”Ministry of Silly Walks” sketch fra 1971.

Nu viser det sig så, at de skøre gangarter faktisk også er sunde for helbredet: Hvis man selv kopierer dem i 11 minutter, kan voksne nå deres daglige mål for fysiske aktiviteter. Samtidig falder risikoen for sygdom og død.

Det viser en ny videnskabelig analyse, som forskere i sports-videnskab på Arizona State University i USA har gennemført.

Ifølge forskerne vil alle fodgængere have godt af at udskifte deres normale slentren med øvelser, der minder om Monty Pythons skøre gangarter.

13 sunde voksne deltog i det amerikanske forsøg. De fik løbende målt deres vægt, puls, ilt-optag, energi-forbrug, trænings-intensitet og body-mass-index (BMI)).

Først blev de bedt om at spadsere en 30 meters bane i fem minutter i deres normale gang-tempo. Derefter fik de Monty Pythons berømte tv-show at se og skulle derpå gentage spadseturen, men med inspiration fra de engelske komikere.

Ikke overraskende var det meget mere anstrengende at gå rundt som Monty Python karaktererne – med benkast, strakte ben, temposkift osv

Ifølge undersøgelsen blev deltagernes ilt-optagelse mere end fordoblet og på højde med hård træning. Samtidig øgedes kroppens energi-forbrug 2,5 gange sammenlignet med almindeligt vandre-tempo.

Forskerne regnede sig også frem til, at skøre gang-arter brænder otte ekstra kalorier af i minuttet hos mænd og fem hos kvinder. Med andre ord kan man også bruge dem som en slankekur.

Totalt set kan man ved at gå rundt med benene i skøre bevægelser opnå samme fysiske trænings-niveau på bare 11 minutter, som det amerikanske sundheds-ministerium CDC anbefaler gennem 75 minutters motion om dagen.

Arizona-teamet har offentliggjort deres resultater i det respekterede videnskabs-medie “The BMJ”. Her skriver forfatterne bl.a:

“Vores analyse af energi-forbruget i varierende gang-arter viser, at folk kan få rørt deres krop bedre og mere energisk. Samtidig kan det ske på en sjov og anderledes måde. De skøre ben-øvelser forbedrer blodomløbet og brugen af musklerne.”

Til sidst skal jeg måske lige bemærke, at ”Ministry of Silly Walks” er blevet berømt for John Cleese og hans lange ben.

Faktisk udføres de skøre gangarter af både Cleese og Monty Python kollegaen Michael Palin. De optræder i den skægge sketch som henholdsvis My Putey og Mr. Teabag….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Windows 11 bliver hurtigere