Tiktok belurer sine brugere

Her er verdens mindste julesang

(Foto: DTU Physics)

Forskerne på Danmarks Tekniske Universitet – DTU i Lyngby – har gjort det igen: Givet verden en julegave, som “ingen” kan undvære, men som viser moderne teknologis formåen.

Sidste år præsenterede DTU verdens tyndeste juletræ. Det var fremstillet i graphene og 14 centimeter langt.

Hvad der var mere opsigtsvækkende, var træets tykkelse. Det målte nemlig kun som et enkelt atom eller en tredjedel nanometer. En nm er en 1.000.000.000 meter.

I år er de danske forskeres julehumør gået ud over musikken. Eller rettere den måde, vi afspiller julemelodier på.

De har nemlig skabt verdens mindste grammofon-plade. Den er kun 40 mikron i diameter eller 40 tusindedele af en millimeter.

Sådan så verdens tyndeste juletræ ud sidste år. (Foto: Jie Li / DTU)

Alligevel rummer den de 25 første sekunder af jule-klassikeren ”Rockin’ Around the Christmas Tree”.

Den tilhørende pladespiller leverer DTU desværre ikke, så det er nok kun i laboratorierne i Lyngby, at man kan nynne med på melodien.

Den super-lille single er skabt ved hjælp af en såkaldt NanoFrazor. Det er en maskine, der kan fjerde enormt små mængde materiale fra en solid overflade. Bagefter står man med et produkt i den ønskede form – i dette tilfælde en cirkelrund grammofonplade.

Efterfølgende lykkedes det DTU-folkene at skære en spiral-formet pladerille i overflade. Præcist som på en almindelig vinylskive, men her udført under mikroskop.

Pladerillen indeholder musik-signalet i stereo: De sidelæns bevægelser repræsenterer venstre kanal, mens signalet for højre ligger i op-ned niveauet.

Det siger selv, at man ikke kan bruge en almindelig pladespiller med Ortofon pick-up og diamantnål til at få musikken gravet frem.

”Hvis man vil høre lydene fra verdens mindste grammofon-plade, skal man enten bruge et dyrt atom-mikroskop eller en NanoFrazor. Men det kan sagtens lade sig gøre, og musikken kan genkendes,” fortæller sektionsleder Peter Bøggild fra DTU’s Department of Physics.

Selvfølgelig er det ikke lutter julehumør, som har drevet forskerne i Lyngby. De vil samtidig vise, at man med en NanoFrazor kan skabe billige og højt detaljerede nano-strukturer, som kan bruges mange steder.

”Vi vil gerne udvikle bittesmå magnetiske sensorer, der kan registrere strømmen, som løber i en levende hjerne. Vi vil også skabe meget præcise landskaber, hvor vi kan kontrollere elektron-bølgerne bedre end i dag,” forklarer associate professor Tim Booth fra DTU.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiktok belurer sine brugere