Tesla til din smartphone

Disse julesange streamer vi mest

(Foto: Mariah Carey / Facebook)

Enten elsker man dem eller man hader dem af et godt hjerte.

I øjeblikket oversvømmes vores sarte øregange af julesange og -melodier. På dansk eller engelsk. Det går ud på ét, for i takt med YouTube og streaming er julemusik blevet internationalt. Også i stuerne i lille Danmark.

Verdens to mest streamede jule-numre på Spotify kan alle nynne med på. Det er Mariah Careys “All I Want for Christmas (is you)” fra 1994.

Den opnåede som første julemelodi over en milliard online afspilninger sidste år. Senere har også Whams ”Last Christmas” fra 1984 også opnået den status.

Mariah Careys iørefaldende julesang opnåede ekstra 300 millioner streaminger mellem december 2021 og december i år.

(Infografik: Statista.com)

Wham passerede milliarden af afspilninger i løbet af i år, hvor ”Last Christmas” er noteret for over 200 millioner streams på Spotify frem til december.

Årets store julehit ser dog ud til at blive Ariana Grandes ”Santa Tell” fra 2014. Den er indtil videre afspillet 773 millioner gange på kun otte år. Det giver en tredjeplads på den eksklusive juleliste.

Spotifys aktuelle oversigt afslører samtidig, at klassikere fortsat er i høj kurs:

I Top-8 finder vi således Brenda Lees ”Rockin´Around the Christmas Tree” fra 1958 eller “Jingle Bell Rock” fra 1957 med Bobby Helms. Begge slår det langt nyere Justin Bieber julehit ”Mistletoe” fra 2011.

Lidt underligt er det at se, at det internationale julehit over alle andre – Bing Crosbys ”White Christmas” fra 1941 – ikke er med på toplisten.

Med over 50 millioner eksemplarer er den verdens mest solgte singleplade nogensinde. Men ok – singler spiller ingen længere. Alt er streaming i år….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tesla til din smartphone