Københavnere sparer strøm i julen

OnePlus 11 den 7. februar

(Foto: Weibo)

(Opdateret) Februar næste år ser ud til at blive en stor måned for nye smartphones. Mindst to af markedets store fabrikanter vil nemlig præsentere deres første 2023 produkter i årets anden måned.

Samsung vente at lancere sine tre nye Galaxy S23 modeller i midten af februar, men ser nu ud til at bliver overhalet indenom af OnePlus.

Den 7. februar holder OnePlus nemlig verdens-premiere på sin model 11. Det sker ved et stort event i Indien, der har udviklet sig til at være OnePlus’ største marked. Kort efter vil OnePlus 11 så dukke op hos danske forhandlere.

Den næste OnePlus skal tilsyneladende kun hedde OnePlus 11 – med et 5G som tillæg. Ikke Pro som forgængeren OnePlus 10.

OnePlus 11 kommer i mindst disse to farver. (Foto: Weibo)

Der kommer også kun én variant. Ikke tre som hos Samsung eller fire som hos Apple. Måske fordi der så i efteråret 2023 igen dukker en OnePlus 11T model op.

Traditionen tro er OnePlus allerede nu begyndt at lække detaljer om den nye 11’er. Når vi kommer til februar, vil vi vide alt om telefonen, inden den kan ses i butikkerne.

Mange vil sikkert mene, at den vigtigste nyhed i OnePlus 11 bliver, at den kører med Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Gen 2 processor. Den bliver super-motoren i mange dyre Android mobiler næste år.

Inflationen i RAM-størrelser fortsætter i OnePlus 11. Hvor 12 GB RAM var flot her i 2022, bliver 16 GB standard på ambitiøse smartphones næste år. Samtidig bliver 256 GB den mindset størrelse lager.

Her er det seneste nye piratfoto af OnePlus 11, som er lækket i de kinesiske sociale medier. (Foto: Myfixguide / Weibo)

Den mest åbenlyse forskel det ydre skal man nok kigge efter på bagsiden. Kamera-panelet på OnePlus 11 bliver nemlig cirkelrundt mod i dag firkantet.

Panelet skal rumme et Sony hoved-objektiv på 50 megapixel, der suppleres af en ultra-vidvinkel på 48 MP og ene telezoom på 32 MP. Sidstnævnte skal give mindst 2x optisk forstørrelse.

Som på forgængeren 10 Pro får OnePlus igen assistance fra den svenske foto-specialist Hasselblad.

Herfra kommer ikke kun rådgivning i selve kameraerne, men også software og apps der gør OnePlus 11 ekstra alsidig at anvende for foto-entusiaster.

Den mest tydelige forskel på OnePlus 11 og sine forgængere bliver, at kameraerne placeres på et rundt i stedet for et firkantet panel. (Foto: Weibo)

Skærmen på den nye OnerPlus bliver naturligvis i topklasse. Der er tale om et AMOLED display på 6,7 tommer og fornem grafik i Quad HD+ kvaliteten. Hurtigt bliver skærmen også med billed-opdatering 120 gange i sekundet (Hz)

Endelig lever den nye 11’er op til OnePlus’ ry for at levere meget hurtige batterier. Nye rekorder slår OnePlus dog ikke med sit nye flagskib. 120 watt opladning vil dog være rigelig rapt for de fleste.

Trofaste OnePlus fans vil i øvrigt glæde sig over, at den såkaldte ”alert slider” vender tilbage på højre side af telefonen.

Den praktiske skyde-omskifter, som OnePlus er ene om, blev af plads-årsager droppet på den seneste 10T model.

Prisen på den nye OnePlus 11 er det nok for tidligt at tage om, men helt billig bliver nyheden næppe. Der er trods alt tale om en topklasse mobil med fornemme specifikationer.

OnePlus vil dog uden tvivl placere 11’eren et godt stykke under sammenlignelige Samsung og Apple telefoner, når det gælder kroner og ører.

Til sidst skal lige nævnes, at OnePlus også vil præsentere flere andre nyheder ved eventet i indiske Delhi den 7. februar.

Det er bl.a. de nye Bud Pro 2 øretelefoner og firmaets første løse og mekaniske tastatur, der passer til Windows pc’er og Apple Macs…..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Københavnere sparer strøm i julen