De hitter i den danske App Store

Rotel forstærker kan det hele

(Foto: Rotel)

Hi-Fi forstærkere bliver mere og mere avanceret, nu hvor de ikke kun skal lyde godt, men også bygge bro mellem traditionel analog lyd og nye digitale fænomener som f.eks. internet streaming.

Det ellers ret konservative Rotel Hi-Fi mærke fra Japan har også måttet røre på sig i den sammenhæng.

Rotel har derfor præsenteret sin første integrerede forstærker i topklassen, der giver direkte adgang til populære streaming tjenester. Ingen grund til at have separate streaming enheder involveret.

Samtidig sørger Rotel for, at den nye S14 Hi-Fi forstærker er både og. Dels kan den betjenes og streame musik trådløst. Dels har den “gammeldags” stik til pladespiller, FM-tuner, båndoptager, cd-afspiller osv.

(Foto: Rotel)

Det eneste, man skal tilføje er højttalere, der også kan være enten trådløse via Bluetooth eller koblet på via kabel.

Rotel S14 kommer med dual-band Wi-Fi, stik til Ethernet kabel og Bluetooth med aptX HD lydforbedring.

Der er integreret AirPlay 2 og Google Cast, direkte forbindelse til bl.a. Spotify og Tidal.

Via den centrale skærm på forstærkerens forplade og/eller et lille display på medfølgende fjernbetjening kan man også klikke sig ind på tusinder af internet radio stationer og podcast udbydere.

Forstærkeren har et fint udvalg af analoge og digitale kabel-forbindelser. Dertil komme de trådløse Wi-Fi og Bluetooth. (Foto: Rotel)

Endelig er der på forstærkerens bagside stik til optiske og koaksiale kabler, USB og flere phone-indgange til analoge lydkilder.

Indendørs er den nye Rotel bygget op som en Klasse AB forstærker, der kan levere to gange 150 watt i 4 ohm og to gange 80 watt i 8 ohm.

Kvaliteten skal være helt i top med bl.a. en 32-bit ESS Sabre digital-til-analog converter, der kan arbejde med 24-bit / 384 kHz eller 24-bit og 192 kHz. Dertil kommer afspilning af MQA Studio musik, som bl.a. Tidal tilbyder.

Med en amerikansk pris på 2.500 dollars eller ca. 18.000  kroner er Rotel S14 en smule dyrere end Audiolabs Omnia system, men klart billigere end M33 fra NAD eller Uniti Atom fra Naim….

Sådan ser S14 forstærkeren ud indvendigt. Bemærk den store strømforsyning, der er designet specielt til denne forstærker. (Foto: Rotel)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De hitter i den danske App Store