Telia lancerer 5G i hjemmet

Er Air Fryers farlige?

(Foto: Gary Barnes / Pexels)

Air Fryers var et af de store hits under Black Friday udsalget for nylig.

Sikkert, fordi mange af dem blev solgt til rigtigt gode priser, og fordi Air Fryers giver løfter om en mere sund måde at tilberede madvarer på end traditionelle friture-gryder.

Tilsyneladende har mange samtidig været i tvivl om, hvorvidt air fryers egentlig var ret farlige apparater at få ind i sit køkken.

I den seneste uge er antallet af Google søgninger på ord som ”air fryer fire risk” således steget med 700 procent.

Er det så bare et internet-rygte, at air fryers er specielt brandfarlige – eller hvilke køkkenting er bevisligt skyld i flest brande og andre ulykker i køkkenet?

Air fryers er det store modehit til køkkenet i øjeblikket. Mange brugere er dog nervøse for, om de er mere farlige end andre køkken-apparater. (Foto: Wikimedia)

Den store britiske sammenlignings-portal Confused.com har derfor besluttet at tjekke statistikkerne for at finde sandheden.

Confused.com har undersøgt officielle engelske myndigheders ulykkestal for de seneste 10 år, og resultatet er klokkeklart.

Med 111.426 episoder er kategorien ovne og cookere fem gange så farlig som listens nummer to – grill og toastere.

Under ”ovne og cookere” må air fryers placeres, selvom kategorien også kan indeholde mange andre køkken-apparater.

Koge- og varme-plader er tredje-farligste køkken-apparater, mens grill og toastere er skyld i 78 procent flere uheld og ulykker end mikrobølge-ovne.

(Grafik: Confused.com)

Til sidst giver Jessica Willock, der er ekspert i boligforsikringer hos Confused.com, en række gode råd til at undgå farlige situationer i køkkenet. Disse gode råd er så universelle, at de uden tvivl også gælder brugen af danske køkkener:

Sørg for at holde ovne, cookere og kogeplader fri for madrester og belægninger efter brug. De kan være meget brandfarlige.

Tjek stikkontakter og elforbindelser for fejl og mangler. Usædvanlige brandmærker eller en summende lyd kan være sikre tegn på, at dit køkken-apparat eller hårde hvidevarer trænger til reparation eller udskiftning.

Lær dine køkken-apparater grundigt at kende. Apparaterne kan være meget forskellige I betjening- Kendskab til deres styrker og svagheder kan være vigtig for at undgå farlige situationer.

Brug altid køkkenting, der passer til hvidevarerne. Det gælder især pander og gryder. Pas på, at du ikke bruger ting, der f.eks. ikke er beregnet til induktionsplader.

Lad aldrig køkkenting stå uden overvågning, når du bruger dem til madlavning. En situation kan lynhurtigt opstå, som udvikler sig til noget farligt i køkkenet….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Telia lancerer 5G i hjemmet