Det brugte vi Spotify til 2022

Fodbold med klodser i

(Foto: LEGO)

Hvis du ikke er helt færdig med fodbold efter det danske landsholds miserable præstationer ved VM i Qatar, kunne dette nye LEGO byggesæt måske være en idé.

LEGO’s bord-fodbold-spil er nemt at gå til. Det indeholder kun få klodser. Til gengæld giver det mulighed for at designe sit helt eget hold eller farvelægge de to hold på banen efter kendte teams.

Der er kun plads til fem spillere på hver side. Til gengæld sidder op til 12 mini-figurer på bænken – klar til at kaste sig ud i kampen på grønsværen.

(Foto: LEGO)

LEGO byggesættet indeholder 44 forskellige hoveder og 43 frisurer inklusive skallede. Selvfølgelig kan man også lade spillerne være enten mandlige eller kvindelige.

Ligesom i traditionelle bordfodboldspil styres LEGO’s variant også ved hjælp af to stænger på hver side plus målvogterens bevægelser i hver ende af banen.

Scoren kan man holde kontrol med på to små tavler, og da der jo helst skal være en vinder i kampen, står der en flot pokal i LEGO parat.

Fodboldspillet er designet af den ungarske LEGO entusiast Donát Fehérvári.

(Foto: LEGO)

Han sendte den sidste år ind som forslag via LEGO Ideas afdelingen, hvor nye ideer bliver bedømt af både fagfolk fra den danske legetøjs-gigant og af LEGO brugere verden over.

Her vandt Fehérvári LEGO’s “We Love Sports” online konkurrence og fik 1.244 stemmer fra LEGO’s forum af brugere.

Nok til at blive forvandlet til et rigtigt byggesæt, som LEGO har lanceret samtidig med fodbold-VM.

Byggesættet med kitnummer 21337 koster 1.899 kroner og er måske den helt rigtige julegave til fodbold-elskeren, når han eller hun er kommet over skuffelsen med Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og co….

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det brugte vi Spotify til 2022