Fattige hægtes af det digitale liv

Det brugte vi Spotify til 2022

(Foto: Cottonbro Studio / Pexels

Hvis der skulle være nogen, som er i tvivl om, at Tobias Rahim er årets store navn i dansk musik, må lade sig overbevise af i hvert fald tre kendsgerninger – og måske også en fjerde: Nemlig ens egne to ører.

Rahim er f.eks. blevet ophøjet til at spille på Roskildes legendariske orange scene til næste års festival.

I går kom det så frem, at Rahim sidder på både første- og andenpladsen som den mest spillede kunstner blandt Apple Musics danske abonnenter.

Og i dag viser det sig, at den talentfulde dansk-kurdiske popsanger og digter indtager en lige så flot position på årets topliste hos Spotify.

Her har Rahim de to mest streamede numre plus fjerdepladsen på en Top-10, der afslører, at danskere foretrækker at høre dansk musik:

  1. ”STOR MAND” med Tobias Rahim feat. andreas odbjerg
  2. ”Mucki Bar” med Tobias Rahim
  3. ”Kender ik’ i morgen” med Gilli
  4. ”Feberdrømme Xx Dubai” med Tobias Rahim
  5. ”Hjem fra fabrikken” med andreas odbjerg
  6. ”DRØM MIG VÆK” af D1MA
  7. ”Under Din Sne” med The Minds of 99
  8. ”As It Was” med Harry Styles
  9. “Half A Man” med Dean Lewis
  10. “Miami Vicer” af Gilli

At man har de to mest spillede numre på den danske del af Spotify, betyder dog ikke nødvendigvis, at man er den mest streamede kunstner.  Det oplever Rahim, der må nøjes med en andenplads efter rapperen Gilli:

  1. Gilli
  2. Tobias Rahim
  3. Ed Sheeran
  4. KESI
  5. Artigeardit
  6. andreas odbjerg
  7. Drake
  8. The Weeknd
  9. Branco
  10. Justin Bieber

På album-fronten er det igen Gilli, der tager førstepladsen med ”Carnival.” Den efterfølges Ed Sheerans album ”=”, der tager andenplads for andet år i træk.

Derefter følger Mind of 99 med ”Infinity Action” foran andreas odbjerg med ”Hjem fra fabrikken” og ”Harry’s House” fra Harry Styles.

Men Spotify er meget andet end musik, selvom langt de fleste fortsat bruger den svenske streaming tjeneste til at lytte til deres yndlings-melodier og favorit kunstnere.

Podcasts er også i stærk stigning på Spotify, hvor danskerne tilsyneladende helst vil høre gode historier og genfortællinger af gamle kriminalsager. Hele fire ”true crime” podcasts har sneget sig ind på årets Top-10 liste:

  1. Mørkeland
  2. Bandeland
  3. Genstart
  4. Sara & Monopolet – podcast
  5. Den Hvide Væg
  6. 112 for Knuste Hjerter
  7. The Joe Rogan Experience
  8. Hva Så?! Med Christian Fuhlendorff
  9. Danske Drabssager
  10. True Story

Til sidst – for sammenligningens skyld – kommer her også en oversigt over de mest streamede artister på globalt plan hos Spotify i 2022:

  1. Bad Bunny
  2. Taylor Swift
  3. Drake
  4. The Weeknd
  5. BTS

Lidt overraskende for mange er nok, at Taylor Swift kun lander på andenpladsen. Hun rydder ellers alle rekorder med sit seneste album, der dog udkom så sent i året, at det ikke helt har kunnet indhente rivalerne i toppen.

Her så de fem mest streamede sange globalt hos Spotify i 2022:

  1. ”As It Was” med Harry Styles
  2. “Heat Waves” med Glass Animals
  3. “STAY” med The Kid LAROI feat. Justin Bieber
  4. “Me Porto Bonito” med Bad Bunny
  5. “Titi Me Pregunto” med Bad Bunny

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fattige hægtes af det digitale liv