Her går der fisk i computeren

USA forbyder Huawei helt

(Foto: Gizchina / Weibo)

Huawei og USA. De to ting spiller overhovedet ikke sammen.

Efter at den amerikanske regering i 2019 sortlistede den kinesiske telegigant i at bygge 5G mobilnet i vestlige lande og sælge smartphones med Googles Android styresystem, har Washington nu taget et endnu skrappere skridt.

USA har ganske enkelt forbudt at sælge alle produkter fra Huawei på det amerikanske marked. Det samme gælder for andre kinesiske fabrikanter som ZTE, Hydera og Hikvision.

De tre er ikke så kendte på det danske marked, hvor Huawei har haft eget selskab gennem adskillige år.

Huaweis nye smartphones som f.eks. denne Mate xxx sælges ikke i Europa, fordi de kun må indeholder 4G og ikke kan bruge apps og online services fra bl.a. Google og Meta med Facebook, Instagram osv. (Foto: Huawei)

Datterselskabet er dog kun en skygge af sig selv nu om dage, hvor det må nøjes med at sælge laptop pc’er, smartwatches, øretelefoner og routere.

Tidligere sad der Huawei teknologi i de mobile netværk hos alle de store danske teleselskaber inklusive TDC.

De trak sig dog alle ud af samarbejdet med Huawei efter pres fra USA og den danske regering. Det sidste selskab med Huawei ombord var 3.

Huawei var samtidig en af de tre største smartphone-mærker på det danske marked. Kun overgået af Apple og Samsung.

I dag er Huaweis mobiltelefoner nærmest usynlige på det danske marked. Primært, fordi de på grund af USA’s restriktioner ikke må sælges med 5G ombord.

Tidligere producerede Huawei sine egne Kirin processorer, som konkurrerede direkte med Qualcomm. På grund af USA’s teknologi embargo har Huawei droslet udviklingen af nye egne chips ned til et minimum. Der kommer således ingen nye Kirin processorer i hverken 2022 eller 2023. (Foto: Huawei)

Desuden kan Huaweis smartphones ikke køre populære apps og services som Google, Facebook, YouTube, Spotify, Instagram eller MitID.

Derfor er de uinteressante for de fleste forbrugere, selvom de teknologisk er helt på højde med konkurrenterne og fortsat har nogle af de bedste kameraer.

Huaweis telefoner har altid spillet nogen stor rolle på det amerikanske marked. Derfor betyder USA’s nye total-forbud ikke så meget i direkte omsætnings-tab.

Til gengæld er det en stor politisk bet, der uden tvivl vil forværre det i forvejen kølige forhold mellem Washington og Beijing.

Det nye forbud kommer via USA’s magtfulde telemyndighed FCC, der betragter produkter fra Huawei og de andre nævnte kinesiske fabrikanter som en ”uacceptabel risiko” for landets sikkerhed.

For et par år siden solgte Huawei sit datterselskab Honor for at redde det ud af det amerikanske jerngreb. Det er lykkes, og i dag er Honor under nyt ejerskab vokset til et af Kinas største smartphone mærker. Her er det den nye Honor 80 model på billedet. (Foto: Honor)

De fem kinesiske fabrikker, som nu har adgang forbudt i USA, er de tre telekoncerner Huawei, ZTE og Hydera. De to andre er Dahua og Hikvision, der begge er specialister i overvågnings-udstyr som f.eks. kameraer.

FCC frygter, at produkter fra de nævnte fabrikanter kan bruges til at udspionere amerikanske borgere. Det er aldrig blevet bevist offentligt, men mistanken har ligget og ulmet i årevis.

Det har den i øvrigt også gjort i forhold til det vildt populære sociale medie TikTok, der er kinesisk ejet.

USA forsøgte for et par år siden at forbyde TikTok, men det lykkedes kun i begrænset omfang. F.eks. må offentselligt ansatte og folk i det amerikanske militær ikke have TikTok installeret på deres arbejds-pc’er eller mobiltelefoner og tablets, der er betalt af arbejdsgiveren.

I resten af verden – inklusive Danmark – går TikTok sin sejrsgang. Instagram og Facebook betragter TikTok som en alvorlig trussel.

I modsætning til Huaweis er ZTE’s smartphones ukendte på det danske marked. ZTE udvikler dog også meget avancerede telefoner som denne helt nye Axon 40 Ultra Space. (Foto: ZTE)

Det gør dansk erhvervsliv og danske politikere derimod ikke. Under det nylige Folketingsvalg brugte flere kandidater med stor succes TikTok som deres foretrukne reklame-medium.

Amerikanske FCC – Federal Communications Commission –  har udsendt en længere redegørelse for den totale udelukkelse af Huawei og company. Den kan du læse via dette link.

Samtidig forklarer FCC’s formand Jessica Rosenworcel, at ”de nye regler er en vigtig del af USA’s fortsatte tiltag for at beskytte det amerikanske fol mod sikkerheds-trusler, heriblandt på tele-området.”

FCC nævner desuden, at der kan komme nye forbud senere mod andre kinesiske elektronik-fabrikanter, der mistænkes for spionage….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her går der fisk i computeren