Du sparer 20 pct. på gadges

Her går der fisk i computeren

(Foto: Metalfish)

Kabinetter til stationære pc’er er sjældent særligt sexy. De skal være så diskrete som muligt på kontorerne, så de ikke vækker opsigt på eller under skrivebordene.

Med én undtagelse – pc’er beregnet til gamere. Spil-pc’er må gerne ses. Derfor har de ofte indbyggede lysshows og gennemsigtige sider, så man kan kigge ind til den hårdt pressede elektronik.

Metalfish Y2 bryder med pc-traditionerne på en helt anden måde. Den er nemlig en kombination af en desktop computer og et akvarium.

På billederne ser akvarie-computeren meget større end den er. Pc’en kan dog sagtens stå på skrivebordet ved siden af tastatur og skærm. (Foto: Metalfish)

Nyheden købes som et løst kabinet, som man selv fylder ud med printkort, kabler og strømforsyning. Vand til akvariet må man også skaffe på egen hånd og det samme med fisk, vandplanter og iltpumpe.

Med andre ord er den nye Metalfisk Y2 langt hen ad vejen et gør-det-selv projekt. Til gengæld får man en skræddersyet pc, hvor man sælger vælger processor, hukommelse, grafikkort, lagermedier og de skabninger, som skal leve i øverste etage af pc-kabinettet.

Det giver da nogle spændende muligheder, som de færreste nok har tænkt på. Tilmed vil mange jo mene, at computeren bliver meget mere dekorativ, hyggelig og levende at se på med et stue-akvarium integreret.

(Foto: Metalfish)

Da elektronikken i en pc sjældent kan lide vand – og slet ikke at blive oversvømmet – har den kinesiske fabrikant af Metalfish Y2 sørget for en effektiv adskillelse af computerens to dele.

Akvariet er således omkranset af vægge og bund i fem millimeter tykt glas. Under bundglasset ligger yderligere et lag med tre millimeter tykt akryl.

Selve pc-kabinettet er udført i letmetal og måler beskedne 245 gange 220 millimeter. Det giver kun plads til et Micro ATX eller Mini ITX hovedprint plus et grafikkort på maksimalt 200 mm i længden.

(Foto: Basically Homeless / YouTube)

Ligesom i en spil-pc har fabrikanten indbygget to små ni millimeter blæsere med LED-lysshow. Desuden er der 90 mm plads til at anbringe en CPU køler over processoren.

Metalfish Y2 Fish Tank PC Case kan købes fra flere af de store kinesiske online varehuse til priser, der svarer til mellem 430 og 550 kroner. Ikke dyrt, når man får et lille akvarium med i prisen.

Og når vi lige er pc’er til utraditionelle formål. For et par måneder siden præsenterede youtuber’en Basically Homeless en computer, som han havde integreret i sit toilet.

De fleste mennesker tager jo mobiltelefonen med, når de skal på wc. Hører de så til dem, der bruger lang tid derude, kan der jo blive brug for at tjekke nyheder, sine social medier opdateringer eller tage en omfang spil, mens man troner på brættet….

(Foto: Basically Homeless / YouTube)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du sparer 20 pct. på gadges